Galakser

Spiralgalakser er næsten altid meget jævne i deres struktur
Astronomer fra Iowa State University som i 2013 viste hvordan store klumper i unge galakser spredes og fordeles, har arbejdet videre på deres modeller, og med samme modeller vist hvorfor modne spiralgalakser næsten altid har en meget jævnt spiralstruktur (Som billedet af NGC4921 herover)

Deres tidligere simulationer viste hvordan "nyfødte" galakser udvikler sig. Men stjernerne fødes altid i stjernedannelsesklumper. De har derfor vist hvordan sådanne store-, såvel som mindre grupper af stjerner, vil spredes jævnt omkring galaksearmene, af tyngdepåvirkninger fra massive interstellare gas/støvskyer, skriver de i artiklen "..model determine how disk galaxies evolve so smoothly fra ISU
præcise observationer af gassers bevægelser i bjælkegalakser
Et japanske studie af 20 nærliggende galakser, hvoraf de 7 var bjælkegalakser, viser en tydelig forskel på almindelige spiralgalakser og bjælkegalakser; I spiralgalakser, roterer gasser og stjerner rundt om galaksen, næsten uden radial bevægelse.

Det samme gælder de ydre dele af bjælkegalakser - men i den indre del hvor bjælken er, suges gasser ind mode det centrale sorte hul i hele bjælkens længde, som dermed virker som et sugerør eller tunnel af gasser som ender i det sorte hul, skriver NAOJ i artiklen New Method to Study Barred Spiral Galaxies
Relativistisk jet fra galaksesammenstød
Man har set flere supermassive sorte huller i især store elliptiske galakser, som har oplevet "Starbursts", udsende jets med hastigheder nær lysets. Sådanne "starbursts" starter meget ofte med galaksesammenstød, men man har hidtil ikke fundet relativistiske jets fra galakser der er ved at kollidere.

Men nu har astronomer fra Clemson University endelig fundet en sådan relativistisk jet i seyfert1 galaksen TXS 2116-077. Det er som at finde "missing link" mellem galaksekollsioner og elliptiske galakser.
Grunden til at man ikke har set det før, er at de relativistiske jets er så klare at de fuldstændigt skygger for deres værtsgalakser. Men jettene fra TXS 2116-077 er så nye at de endnu ikke skygger for galaksen, så man for første gang er lykkedes at fotografere kilden til jettene skriver Celmson University i artiklen .. first-ever photographic proof of power-packed jet emerging from colliding galaxies
Mælkevejens jets
De fleste galakser udsender enorme jets, som udstråler fra de supermassive centrale sorte huller i deres centre. Disse jets ender ofte i bobler, eller fortsætter som lange jets ud fra galaksens poler som kan ses i radiospektret. Jettene opdeles i type I jets og de kraftigere type II jets, men fælles for dem er at de udsendes med hastigheder nær lysets, men opbremses af noget. Hidtil har man men at det skyldes sammenstød med gasser i galaksernes haloer, men den model kan ikke forklare de observerede decelerationer, som allerede begynder inde i selve galaksen - noget der har været diskuteret i årtier og forsøgt forklaret med ustabilitet eller stærke chokbølger.

Derfor har Manel Perucho, professor ved Institut for Astronomi og Astrofysik ved Universitetet i Valencia regnet på hvad der sker, når stjerner der kredser om galaksen, passerer gennem jettene.
Ifølge ham krydses jettene kontinuerligt af lokale stjerner, som derved skaber turbulens i jettene, når de trænger gennem deres "overflade" og åbner dem for de interstellare gasser fra selve galaksen. Det kan ifølge ham forklare den tidligere opbremsning af især type II jettene skriver han på Universidades Valencianas.

Universet er fuld af enorme og voldsomme begivenheder, hvoraf de største siden Big Bang, kommer fra udbrud i galaksers centrale supermassive sorte huller. Men nye spor efter en enorm eksplosion fra et supermassivt centralt sort hul i Ophiucus galaksehoben, 390 mio lysår herfra, er 5x større end den tidligere rekordeksplosion.

Det er dog ikke selve eksplosionen, men spor efter den astronomerne har fundet; Rummet mellem galakserne i galaksehobene, er fyldt med tynde skyer af meget varm plasma som udsender røntgenstråling. Men i Ophiucus hoben er der et stort "hul" i plasmaen, som man godt kendte i forvejen: Ingen havde bare overvejet at den kunne stamme fra eksplosion, fordi den simpelthen er for stor. Men sammenligner man med radiobilleder af skyen er der også et hul, som passer som hånd i handske med plasmahullet, som ifølge artiklen "Astronomers detect biggest explosion in the history of the Universe" fra ICRAR, tydeligt viser at det er rester fra en enorm eksplosion.

Hvor lang tid siden og præcist i hvilken galakse og hvorfor, kan de tilsyneladende ikke sige, men eksplosionen har foregået meget langsomt og langtrukkent og har varet hundreder millioner år!