Stjerner
Fusionen af kernepartiklerne skaber en stille vind af materiale ud fra stjerneparret. En stille men ikke rolig vind: Det er kun lidt materiale, men når det bevæger sig med 16.000km/s, er det nok til at opvarme en rest planetarisk tåge udenom stjerneparret, som dermed kun lyser med 1/40.000 af Solens lys, i kraft af sin termiske energi skriver Bonn Universität
Når stjerner fødes, er de godt gemt inde i tætte støv og gasskyer som var deres "livmoder" og derfor ved man ikke så meget om den første tid i en stjernes liv.Et forskerhold har derfor lavet en multi-bølgelængde undersøgelse af et ungt stellart objekt (YSO) kaldet G29.862–0.044 (herefter kaldet "G29" vist med + nederst på billedet), som er publiceret på arXiv.
Ved at bruge bpde radio-, mikro-og optiske teleskoper, har de kunnet klarlægge det molekylære flow ud fra G29 De har dermed fundet at den kun har et 1 outflow mod normalt 2, hvilket de mener skyldes et tæt kold sky syd for G29.Desuden er der en lomme i gasksyen i dne retning man har set det molekylære flow, og den har 2 "buer" om sig, som er typisk for jets der rammer interstellart medium.
Det får dem til at konkludere at det ikke kun er én jet, men mange forskellige flows ud fra G29 der virker sammen om at udsende en sky af støv og især gasser, som vejer ikke mindre end 82 solmasser!
Hele tågen G29 er født af, vejer ca. 10.000 solmasser.
1a Supernovaer kan kendes på flere karakteristika, hvoraf et af de vigtigste er at de ikke indeholder Hydrogen.
Men supernovaen ASASSN-18tb var anderledes og indeholdt netop hydrogen, selvom alt andet peger på en type1a SN. Dermed kan ASASSN-18tb være en nøgle til at finde ud af præcis hvad der udløser en 1a supernova.
For ganske vist har man enkelte gange observeret brint spektral-linjer i 1a Supernovaer før, men der er forskelle på dem og ASASSN-18tb som ikke er lette at forklare; Tidligere brintlinjer er nemlig fundet i unge galakser fulde af brint, mens ASASSN-18tb er i en gammel galakse, ligesom ASASSN-18tb også kun udsender en brøkdel af den brint de andre supernovaer man har set gør.Dermed kan ASASSN-18tb ikke så let forklares med at den befinder sig i en brintsky som de andre.
Astronomerne foreslår derfor på Carneige Science at ASASSN-18tb:
- Er to hvide dværge der er stødt sammen og påvirket en nabostjerne.
- Har revet en del af atmosfæren af sin nabostjerne
- Stjernen har været omgivet af en brintsky.
"Blå Supergiganter" er enorme blå stjerner som er mange gange tungere end Solen. De lever kun kort tid og har derfor ikke været kendt så længe.
Men nye teorier og simulationer af deres indre dynamik, forudsiger at der i deres indre må være 2 typer enorme tyngdebølger, hvoraf den ene type skulle nå overfladen og dermed få deres lysstyrke til at variere ganske lidt.
Ved at bruge observationer fra NASA's Kepler K2 og TESS rumteleskoper, er det lykkedes hollandske astronomer at observere variationer i flere blå superkæmpers lys, præcis som modellen har forudsagt!
"Da vi startede simulationerne og forudså hvordan disse bølger kunne nå overfladen, troede vi ikke det nogensinde ville være muligt at observere dem" siger medforfatteren Dr. Rogers, fra School of Mathematics, Statistics and Physics ved Newcastle University.
Blå superkæmper lever kun kort tid og ender i supernovaer som beriger de interstellare gasser med stort set alle tungere elementer end Helium."Vi gå nu ind i en gylden æra for astroseismologien af store varme stjerner" slutter Rogers af på Newcastle University
Se video af simuleringen af de gravitionelle bølger
I ellipseformede kuglehob er der en nøje sammenhæng mellem det centrale sorte huls masse, og antallet af kuglehobe, mens der ikke er en lignende klar sammenhæng i spiralgalakser. Derfor har mexikanske forskere sat sig for at studere kuglehobe i 9 spiralgalakser i vores omegn, hvor man kender det centrale sorte huls masse.Forskerne fra Instituto de Radioastronomía y Astrofísica startede derfor med M106, hvor man identificerede en række kugleformede stjernehobe ved at studere stjernernes spektre. Naturligvis er én galakse ikke nok til at konkludere en sammenhæng med den centrale masse.
Men da man sammenlignede kuglehobenes baner med de interstellare gassers, fandt man en nøje sammenhæng: Kuglehobene og brintgasskyerne følger samme baner og er praktisk taget synkroniserede med hinanden, skriver forskerne.
Til konklusionen på fundet som er publiceret i Astrophysical Journal, supplerer forskerne at det tyder på at kuglehobene stammer fra samme periode som gasserne og derfor er en rest fra galaksens vækstperiode.