Del denne side
Nyt fra Stjerner
- Hubble viser SN1987A som et blødende sår
- Den hemmelige ingrediens bag vand: Tilsæt stjernelys
- Røntgenstråler fra stjerneskplosion
- Pulveriserede planetrester om dobbeltstjerne
- Chokbølger i Orion-tågen
- Fund af nærliggende magnetar i et dobbeltstjerne-system
- Hvor tung skal en stjerne være for at ende som et sort hul?
- Einstein@home finder ny pulsar
- Et nærmere kig på en stjernefødsel
- Ny teknik viser supernova i 3D
- Brun dværg om ung sollgnende stjerne
- Lev stærkt dø ung
- Et mørkt gammaglimt
- Billede af Mælkevejens centrale sorte hul
- Stjernerne er lige blevet større
- Et stellart sort hul, med kraftige partikel-jets
- Mysteriet om kæmpestjernernes fødsel løst
- Kilden til type 1a supernovaer stadig uvis
- Sort hul blæser stor boble
- En kosmisk smasken der kan høres meget langt væk
- Model af de første stjerner
- 3-dobbelt system af sorte huller
- Uregelmæssige pulsarer
- De kolde stjerner kommer ud af mørket
- Betelgeuse: En kogende supermagnetisk stjerne
Mest Læste
Månen idag

Nyhedsbrev
Online Brugere
|
Mysteriet om kæmpestjernernes fødsel løst
Skrevet af Henrik Røsenørn
Torsdag, 15. Juli 2010 08:05
|
|
| Astronomi - Stjerner |
|
”Vores observationer viser en skive omkring en helt ung, tung stjerne, som nu er fuldt udviklet,” siger Stefan Kraus, der ledede undersøgelsen. ”Man kan sige, at ungen er ved at udklække!” Holdet af astronomer har set på et objekt, der er kendt under det kryptiske navn IRAS 13481-6124. Objektet indeholder en ung stjerne, der er tyve gange tungere end Solen og har en radius, som er fem gange større. Stjernen, der stadig er omgivet af sin puppe, ligger i stjernebilledet Centaurus (Kentauren) omkring 10.000 lysår væk. Fra arkivbilleder lavet med NASA’s Spitzer-rumteleskop samt fra observationer foretaget med APEX 12 meter submillimeter-teleskopet har astronomer opdaget tilstedeværelsen af en jetstrøm. ”Sådanne jetstrømme er almindelige omkring unge, lette stjerner og indikerer normalt tilstedeværelsen af en skive,” siger Kraus. Skiver omkring stjerner er en væsentlig ingrediens i dannelsesprocessen for lette stjerner, som vores egen stjerne, Solen. Men det vides ikke, om sådanne skiver også er til stede under dannelsen af stjerner, der er mere end ca. ti gange tungere end Solen, hvor det stærke lys, der udsendes, måske kan forhindre materiale i at falde ned på stjernen. For eksempel er det blevet foreslået, at tunge stjerner dannes, når mindre stjerner smelter sammen.
For at opdage og forstå egenskaberne af skiven omkring IRAS 13481-6124, har astronomerne anvendt ESO’s Very Large Telescope Interferometer (VLTI). Ved at kombinere lyset fra tre af VLTI’s 1,8 meter hjælpeteleskoper med AMBER-instrumentet har astronomerne mulighed for at se detaljer, der svarer til dem, et teleskop med et spejl på 85 meter i diameter ville kunne se. Den resulterende opløsningsevne er ca. 2,4 millibuesekunder, hvilket svarer til at kunne skelne et skruehoved på den Internationale Rumstation fra jordoverfladen. Det er mere end ti gange den opløsningsevne, der er mulig med de nuværende rumteleskoper til synligt lys. Med denne enestående kapacitet, suppleret med observationer med et andet af ESO’s teleskoper, 3,58 meter New Technology Telescope på La Silla, var Kraus og hans kolleger i stand til at opdage en skive omkring IRAS 13481-6124. ”Det er første gang, vi har kunnet lave billeder af de indre dele af skiven omkring en tung, ung stjerne,” siger Kraus. ”Vores observationer viser, at dannelsen virker ens for alle stjerner, uanset hvor tunge de er.” Astronomerne konkluderer, at systemet er omkring 60.000 år gammelt og at stjernen har nået sin endelige masse. På grund af stjernens intense lys – den er 30.000 gange mere lysstærk end Solen – vil skiven snart begynde at fordampe. Skiven er bredere i kanten end tæt på stjernen. Den strækker sig over 130 gange afstanden mellem Jorden og Solen – eller 130 astronomiske enheder (AU) – og er lige så tung som stjernen, hvilket er omtrent tyve gange tungere end Solen. Desuden har det vist sig, at de indre dele af skiven er blottet for støv. ”Yderligere observationer med Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), der for tiden er ved at blive bygget i Chile, kan give mange oplysninger om disse indre dele, og give os mulighed for bedre at forstå, hvordan tunge babystjerner er blevet så tunge,” slutter Kraus. Kilde: ESO |




Astronomer har lavet det første billede af en støvet skive, der ligger
tæt omkring en tung babystjerne. Det er et direkte tegn på, at tunge
stjerner dannes på samme måde som deres mindre brødre. 