Tycho supernova-resten

Se godt på dette billede. Nederst tv. på supernova-resten er der en lille blå lys-bue. Astronomer har fundet at det er rester efter en dobbeltstjerne-nabo til supernovaen, som måske har været årsagen til  den voldsomme eksplosion for 439år siden

Tidligere undersøgelser har vist at der er en nærliggende stjerne med en stor egen bevægelse tæt på supernova-resten, som kunne skyldes at den er i bane om den. det har bare ikke kunnet dokumenteres entydigt.

De nye undersøgelser af røntgen- og UV- spektret af tågen, støtter teorien og fortæller også noget om effekten af eksplosionen på nabostjernen.

For den blå ring - som er røntgen-lys - bærer vidnesbyrd om høj-energi elektroner der er blevet skubbet udenom et legeme af et magnet-felt. Dermed kan astronomerne konkludere at nabostjernen må have været tæt nok på til at være blevet skrællet for sin yderste atmosfære, som dermed har efterladt ringen som en skygge efter det blokerende legeme.

Tycho supernovaen var en type 1a supernova, hvilket vil sige at det var en hvid dværg der er vokset ved at samle masse fra omgivelserne - som ifølge teorien typisk vil være en tæt dobbeltstjerne - og det er altså den man har fundet spor efter her.

Kilde: Chandra's hjemmeside