For 4 milliarder år siden var Solen en hel del svagere end den er idag, men aligevel var den tidlige Jord isfri.

Det fik bla. carl Sagan til at formulere "Den blege tidlige sol paradokset" som nu er blevet løst af to danske forskere fra KU.

En af hovedhypoteserne for at forklare problemstillingen har været at Jorden havde et langt højere CO2 indhold i atmosfæren, men det har aldrig helt været nok til at få regnestykket til at gå op. For godt nok er CO2 en effektiv drivhusgas, men når Solens lysstyrke idag er tiltaget 25-30% hænger det ikke sammen.

Men en ny model der er udformet af Professor Minik Rosing og Christian Bjerrum fra Københavns Universitet løser det tilsyneladende paradoks;

For deres geologiske undersøgelser viser, at Jordens atmosfære også havde et tyndere skydække end i dag, og da Jorden også var stort set helt dækket af hav dengang, har den deraf følgende større solindstrålingen kunnet absorberes af havene, som dermed har holdt på varmen, og undgået den istid man ellers kunne have forventet.

Udover at løse paradokset, gør deres observationer og modelinger det også muligt for klima forskerne at teste dees teorier under mere ekstreme omstændigheder end de vilkår vi ellers har kendskab til, gør det muligt

LÆS MERE på KU