Solen Lige Nu

Månen idag


Nyhedsbrev




RSS Feeds

RSS Feeds

Online Brugere

Vi har 37 gæster online
Banner
Snevejr på Saturns ringe
Skrevet af Henrik Røsenørn
Onsdag, 24. marts 2010 23:04
Udskriv
Solsystemet - Saturn

aCassini sondens tur gennem Saturns E-ring har givet ny indsigt i hvordan ispartikler fra Saturn-månen Enceladus hænger sammen med ringene.

Nogle af jettene fra Enceladus er kraftige nok til at ispartiklerne kan nå Saturns E-ring.

Cassini’s sonden opdagelse af geysere eller jets fra Enceladus var et stort fund indenfor planetforskning. For ikke alene fandt man at den var varm indeni, men jettene er ansvarlige for dannelsen af Saturns E-ring.

Rent teknisk har det været en stor bedrift at observere disse jets og sende sonden gennem dem for at samle partikler, idet teknikerne har presset fartøjet til opgaver den slet ikke var beregnet til.

Men den samme teknik gjorde det også muligt for sonden at studere Saturns E-ring, da den passerede næsten lodret ned gennem den, og dermed forsynet forskerne med et tværsnit af ringen.

Turen gennem E-ringen har desuden gjort det muligt at undersøge arten og omfanget af ringene. Men især gav Cassini's støv-analysator uventede detaljer om, hvordan ringen forsynes med materiale fra jettene på Enceladus. For man fandt også at der var en klokkeformet bro af materiale mellem Enceladus og E-ringen!


Billeder af NASA/JPL Cassin. Fra venstre: Saturns fulde ringsystem, Enceladus's placering i midten og en jet th.

Nogle af jettene er stærkere end andre, og mens de fleste af jettene indfanges igen af Encelauds's tyngdefelt og sner ned på den igen efter et par kredsløb, så ender isen fra de kraftigere udbrud på ringene.

Men det er endda ikke så enkelt at det bare sner på Saturns ringe fra Enceladus: For partiklerne fra er ikke endeligt indfanget af Saturn i E-ringen, men genindfanges af Enceladus  løbet af 50-400år, hvorefter det ender på  måneoverfladen igen.

Dermed forsynes Encelladus med frisk is på overfladen, der næsten falder som sne på den, med en rate på 0,5mm/år

Kilde: Max Planck Institue