Astronomer har fundet en stjerne der bevæger sig 1.755 km/s og dermed 10x hurtigere end alle andre stjerner i Mælkevejen. Dermed bevæger den sig også hurtigere end galaksens undslippelseshastighed og vil uundgåeligt ende i det intergalaktiske rum.
Det er ikke første gang man har fundet sådanne hypervelocity stjerner, men det er første gang man har kunnet følge dens bane tilbage i tiden, og entydigt kunnet se at den er blevet smidt ud af Mælkevejens enorme centrale sorte hul, sådan som astronomen Jack Hill forudså det var muligt for 30 år siden skriver Carneige Science
Stjernen som er døbt hS5-HVS1, er en type A hovedserie-stjerne i Grus stjernebilledet og er "kun" 29.000 lysår fra Jorden. Den blev opdaget af AAT i Australien og bekræftet af ESA's Gaia rumteleskop