Kosmologi
For at lære mere om de første stjerner, har forskere fra Tel Aviv og Texas ledt efter radiosignaler fra de tidligste stjerner. Og de fandt signalerne ved 78Hz som beregnet og forventet. Til gengæld havde signalerne en langt større amplitude end forudsagt, hvilket ifølge forskerne visere en dybere absorbtion, som indikerer at de tidlige gasser var koldere end forventet."Jeg indså at det overraskende signal indikerede 2 spillere: De første stjerner som tændte radiosignalerne og mørkt stof som kølede det almindelige interstellare stof. Ekstra koldt materiale giver en naturlig forklaring på det stærke radio-signal" siger Professor Barkana iflg Tel Avviv University
6års målinger af cepheid variable stjerners afstand og lysstyrke med Hubble rumteleskopet, har givet astronomerne en ny mere præcist målestok for afstande til fjerne galakser. Cepheid variable stjerner har nemlig altid den samme lysstyrke/varians, så man kan bruge dem som måle-enhed for afstande i universet. Og med de nye forfinede afstande har man kunnet sætte et mere præcist tal universet accelererende udvidelse. Målinger af mikrobølgebaggrundsstrålingen viser at universets udvidelseshastighed burde være 67-69 km/sek/megaparsec. Men de nye resultater viser at den faktiske hastighed er 73. Dermed kan man komme tættere på at afvise eller eftervise den legendariske "mørkeenergi", man mener er årsagen til at universets udvidelse ikke bremses af tungekraften, men tværtimod accelerer, skriver NASA
Normalt interesserer astronomer sig for enkelte hændelser, men kosmologer interesserer sig for "det store bille". Men det lykkedes
Se How First Supernovae Altered Early Star Formation
Forskerholdet, som kalder sig MUSE HUDF Survey Team, ledes af Roland Bacon fra University of Lyon (CRAL, CNRS) i Frankring. De har brugt MUSE (Multi Unit Spectroscopic Explorer) til at observere et område i det sydlige stjernebillede Fornax (den Kemiske Ovn). Området har allerede været nærstuderet i mange andre sammenhænge, blandt andet af Hubble Rumteleskopet. Derfor kaldes området Hubble Ultra Deep Field, og billedet kan findes som heic0406. Resultatet af undersøgelserne er spektrer af de fjerneste objekter nogensinde. Der er målt præcise spektroskopiske data for 1600 galakser, og det er ti gange flere, end der i det seneste årti med møje og besvær er målt i det område med jordbaserede teleskoper.De originale HUDF-billeder var nyskabende dybe observationer med NASA/ESA Hubble Space Telescope, og de blev offentliggjort i 2004. På de billeder kunne man se dybere - det vil sige længere væk og længere tilbage i tiden - end nogensinde før, og man så en vrimmel af galakser, hvor nogen af dem er så "unge" som mindre end en milliard år efter Big Bang. Senere er det samme område blevet observeret mange gange med Hubbleteleskopet og med andre teleskoper, og tilsammen er observationerne blevet til det dybeste kig ud i Universet til dato[1]. På trods af Hubbles dybe observationer, er det nu lykkedes for MUSE at finde 72 galakser i det samme område, som aldrig før er set - tillige med en masse andet.
Roland Bacon fortsætter: "MUSE kan noget, som Hubble ikke kan - instrumentet opsplitter lyset fra hvert eneste punkt i billedet i de bagvedliggende farver, og danner dermed et spektrum. Det gør, at det bliver muligt for os at måle afstanden, farverne og andre egenskaber ved alle de galakser, som vi kan se - inklusive altså nogle, som selv Hubble ikke kan se!"
Dataene fra MUSE gør det muligt for os at se svage og meget fjerne galakser helt tilbage i nærheden af Universets begyndelse for omkring 13 milliarder år siden. Instrumentet har fundet galakser, som er 100 gange svagere end hvad der indtil nu er fundet, og det forbedrer vores viden om galakserne helt fra dengang til nu.
De 72 nye galakser er af en type, som kaldes Lyman-alpha kilder, fordi de udelukkende lyser i Lyman-alphalys. Med vores nuværende forståelse for stjerndannelse kan vi ikke helt forklare disse galakser, netop fordi det ser ud som om, de kun lyser klart i denne ene farve. MUSE kan splitte lyset op i de enkelte bølgelængder, og netop derfor ser vi nu disse objekter, selvom det har været usynlige i andre billeder, som for eksempel dem fra Hubble.
"MUSE er helt enestående, fordi vi med det instrument får mulighed for at trække information ud om nogle af de tidligste galakser i Universet - og det endda i et himmelområde, som vi allerede har undersøgt grundigt," forklarer Jarle Brinchmann, som er hovedforfatter til en af de artikler, som beskriver undersøgelsens resultater. Han er fra University of Leiden i Nederlandene. "Vi lærer nye ting om disse galakser, som kun er muligt med spektroskopi. Det kan være kemisk sammensætning og indre bevægelser - og det sker ikke blot med målinger galakse for galakse. Her får vi det hele på een gang for alle galakserne!"
En anden større opdagelse i denne undersøgelse er, at man systematisk finder lysende hydrogenskyer omkring galakser i det tidlige Univers. Det giver astronomerne en ny og lovende måde hvorpå man kan studere, hvordan stoffet flyder ind og ud i disse tidlige galakser.
I de mange nye artikler bliver der beskrevet flere andre mulige måder at bruge denne datamængde på. Her iblandt hvilken rolle de svage galakser har haft ved den kosmiske re-ioniseringsfase, hvor ofte galakserne stødte sammen i det unge Univers, galaktiske vinde, stjernedannelse og kortlægning af stjernernes bevægelser tidligt i Univerets historie.
"Det er bemærkelsesværdigt, at alle disse nye data er optaget uden at vi har brugt MUSEs nylige opgradering Adaptive Optics Facility. Når vi får AOF i brug efter et årti med intensivt arbejde for ESOs astronomer og ingeniører, forventer vi endnu mere revolutionerende opdagelser i fremtiden," slutter Roland Bacon.
Kilde: ESO
I 2008 observerede astronomer et uventet højt antal positroner - dvs antistof-elektroner - i et kredsløb om Jorden, nogle hundrede kilometer over os. Lige siden har forskere prøvet at regne ud hvor dette overskud af antistof kom fra og er kommet med mange forslag, Lige fra resultatet af neutronstjerners rotation til mørkt stof; Men den hovedmistænkte har været det rimeligt nærliggende pulsar-par PSR B0656+14Men nye observationer med HAWC (High-Altitude Water Cherenkov) observatoriet på en Mexikansk højslette, har vist at ganske vist udsender PSR B0656+14 en del høj-energi positronstråling. Men takket være HAWCs store synsfelt, har man kunnet se at de spredes i stoffet omkring pulsarerne. Og dermed kan de ikke forklare overskuddet af positronstråling i Jordens øvre atmosfære.Undersøgelsen kan ikke bekræfte at den anden teori om at det stammer fra mørkt stof, men den står nu stærkere som forklaring på antistoffet om Jorden,
"Observatorier" som HAWC er en serie vandtanke, som man holder nøje øje med. Når højenergistråling i spredes i atmosfæren, rammer en del af det vandet, hvor det kan registreres og man kan gendanne et 3D billede af hvor det kommer fra.
Kilde: University of Maryland