I det tidlige univers var galakserne små. Men alligevel dukkede nogle galakser med supermassive centrale sorte huller op som quasarer, mens de fleste andre galakser nye opdagelser har vist at de første stjerner var enorme, og de også vist at galaksernes supermassive centrale sorte huller også allerede var meget store dengang - selvom galakserne var små!
Sloane Digital Sky Survey har opdaget mange millioner solmasser store centrale sorte huller i galakserne, allerede en milliard år efter Big Bang. Og det har skabt en stort spørgsmål: Hvorfor nogle centrale sorte huller voksede så hurtigt, mens andre skulle bruge 13,6 milliarder år om at opnå den samme masse som andre hurtigt gjorde?
For at besvare det har astronomer kørt den største simulation af galaksernes udvikling i det tidlige univers nogensinde. Og simulationen som kaldes "MassiveBlack" viser hvordan de tidligste galakse kollisioner dannede nogle massive sorte huller - quasarerne - mens andre som ikke kollidere tidligt fik lov til at vokse stille og roligt
Rupert Croft og Tiziana Di Matteo, som begge er associate professors i fysik ved Carnegie Mellon University siger:
"Simulationen er gigantisk: Det er den største af sin art når vi taler om fysik og volumen. Det var vi nødt til fordi vi var interesseret i at se på de sjældne ting i universet såsom de første sorte huller. Og fordi de var sjældne måtte vi se på et stort volumen." og Croft fortsætter:"Vi puttede ikke noget ekstraordinært i modellen: Der er ingen magi eller nyt i det: Det er den samme fysik som former galakserne i simulationer iafdet senere univers. Men som ved magi dukkede de tidlige quasarer op, fuldstændigt som de er observeret. Det er en stor succes for kosmologien"
En del af forklaringen er nemlig at selvom uiniverset var småt, var der ikke så mange galakser endnu, så de galaksekollisioner der fik de tidlige galakser til at vokse hurtigt var også få. Og dermed blev nogle hurtigt uidviklede galakser til quasarer, mens resten fik lov til atvokse langsomt
Kilde: Carneige Mellon University