Det tunge stellare sorte hul LB-1
Galaksers centre optages altid af enorme sorte huller der vejer millioner solmasser. Men ude blandt galaksernes stjerner gemmer der sig en halt anden type sorte huller - de stellare sorte huller, som kun er 8-20x Solens masse. Nu har kinesiske forskere i midlertidigt fundet et usædvanligt tungt stellart sort hul i Mælkevejen, som vejer 70 solmasser!

Udover at være et usædvanligt stort sort hul, er måden den blev fundet på også usædvanlig;
Astrofysikere mener der bør være millioner stellare sorte huller i Mælkevejen. Men da sorte huller er usynlige, kan de kun opdages når de suger stof til sig og dermed udsender røntgenstråling, så man kender idag kun ca 25 små sorte huller i Mælkevejen.
Så de kinesiske astronomer brugte en anden metode, idet de ledte efter stjerner som kredser om et tungt objekt og dermed rokker voldsomt i sin bane. Og de fandt en sådan stjerne; En stor stjerne - 8x tungere end Solen - kredser nemlig i god afstand om det store sorte hul som er blevet døbt LB-1. Opdagelsen af LB-1 blev fulgt op og bekræftet af bla. Gran Telescopio Canarias 10,4m teleskopet.

Der er ikke nogen forklaring på hvordan LB-1 er blevet så stor, men opdagerne foreslår at det kan være flere sorte huller som er stødt sammen, på samme måde som LIGO gravitationsbølge sensoren, for nyligt har registreret et sammenstød mellem 2 sorte huller. Chinese Academy of Sciences