Så erd et endeligt blevet astronomisk fuldmørke igen! :)
Og aftenhimlen vrimler med planeter disse dage, hvor man både kan se Jupiter,Saturn, Mars, Uranus og lidt ud på natten også Venus!
Jupiter
Lige efter mørket er faldet på ved 23 tiden,står Jupiter som en klar stjerne der dominerer himlen lavt i syd. Selv i den mindste håndkikkert, kan man se dens måner. Og har man et teleskop eller spottingscope, der kan forstørre mere end 40-50x, kan man også se et par af dens bælter og nogle dage også den store røde plet! (som jo kun er synlig lidt under halvdelen af tiden).
Jupiter stor dog ret lavt i år, så selvom den er flot og man har et større teleskop, kan man ikke se SÅ meget på den.
Saturn
Lidt syd for og over Jupiter står Saturn som den næstklareste stjerne på den lave sydhimmel lige nu. Dens berømte og meget meget smukke ringe kan ses i selv de mindste teleskoper der kan forstørre 20-30x. Ved en lidt højere forstørrelse, kan man tydeligt se mellemrummet mellem ringene og planeten, den mørke ring 'Cassinis deling' og den største måne Titan; I lidt større teleskoper kan man se 5-6 måner om den!
Saturn er ALTID flot at se!!
Mars
Mod øst og endnu højere oppe står Mars. Den er meget klar - og stor - i år, fordi Jorden og Mars passerer hinanden og dermed er tættest. Det er også derfor der i år opsendes hele 4 rumsonder til Mars.
Men dermed er den også større end sidste år og da den samtidigt står højt på himlen senere på aftenen, er det et godt Mars-år. I et teleskop kan man se dens polkalot og det mørke område Cyrtis Major, som er et højdeplateu nær dens ækvator, hvor solsystemets største vulkan Olympus Mons står.
Uranus
Hvis man vil have lidt mere udfordring, kan man også opsøge gasplaneten Uranus. Den er ikke iøjefaldende, men er tydeligt blålig og i et teleskop ved kan man tydeligt se at den er en lille skive. Men med en diameter på kun 2-3", kan man heller ikke se mere.
Venus
Venus som står op ved 2-tiden er ufatteligt klar og meget smuk; I et teleskop eller udsigtskikkert fra 20-30x forstørrelse, kan man se den som en meget klar og funklende lille halvmåne.
Hvis man tatger tidligt afsted om morgenen kan man ikke undgår at bemærke den på østhimlen om morgenen.
Derudover vil Månen også passere gennem planetrækken, når den kommer tilbage i slutningen af august
Foto af Allan Reib, Trykkerdanmen, Helsingør som har taget dette billede med mobiltelefonen
Flere har spurgt hvad det er for en klar stjerne på vesthimlen om aftenen i øjeblikket; Men det er faktisk slet ikke en stjerne, men Jordens søsterplanet Venus, som er ved at "overhale" jorden indenom og dermed kommer tættere og tættere på os og derfor er den så ekstraordinært klar lige nu.
Når nu Venus bevæger sig ind mellem os og Solen, kommer vi til at se den bagfra - dvs se dens natside. Så i takt med at den nærmer sig os, bliver den større, men ligner også mere og mere en nymåne. Men eftersom Venus er konstant dækket af et tykt skylag, er der ikke nogen kraetre eller detaljer at se; Til gengæld er planeten den smukkeste diamant-agtige mini-måne at se i et teleskop;
Billederne her er taget med ca. 10 dages mellemrum d. 26/3, 8/4 og 18/4 med et Skymax 127 AZ GTi WiFi teleskop, (C)astronomibladet
Det kræver ikke noget stort teleskop at se selv den mindste 50mm kan vise det, men man skal op over 30x forstørrelse, for at se formen tydeligt.
Det er til gengæld nu man skal ud at se den, inden den kommer mellem os og solen, og dermed drukner i sollyset - Det er der stadig nogle uger til, så der er god tid til at se den, hvis man har bare et lille teleskop eller udsigtskikkert
Denne weekend får Venus iøvrigt selskab af nymånen på aftenhimlen og om nogle uger dukker Merkur også op på aftenhimlen, sammen med Venus.
Hvad kan du se på himlen i april
Venus
Venus kan ses som en klar meget smuk stjerne højt mod vest efter solnedgang. I teleskopet ligner den en lille halvmåne som billedet her fra 27 marts viser; Men fordi den er så blændende klar skal man bruge en ret høj forstørrelse på mellem 50x og 100x afhængigt af kikkertstørrelse, for at se dens fase.
Mars, Jupiter og Saturn står op i en samlet flok, men først henad 3 tiden om morgenen, hvor de står meget lavt i Sydøst. Så hvis man er et morgenmenneske og har frit udsyn mod sydøst, kan man lige fange Jupiters måner og - med et teleskop - også Saturns ringe,men forvent ikke så meget fordi de står så lavt,
Stjernehimlen mod syd domineres af stjernebilledet Orion, som omfatter den fantastiske Orion-tåge. Orion er let at genkende på himlen med dens karakteristiske 3 stjerner midt i en stor firkant.
Oriontågen M42
De 3 stjerner er Orions "bælte" og under dem hænger 3 mindre stjerner på en linie som et "sværd" fra bæltet. Den midterste af de 3 stjerner er faktisk en tåge kaldet Oriontågen (M42). Fra en lidt mørk himmel kan man se det med det blotte øje, hvis man kigger nøjere efter, og det er let at se med en almindelig håndkikkert - selv fra byen!
Oriontågen er en stjernedannelse. I et teleskop kan man selv ved en lav forstørrelse, se en lille klynge stjerner i dens midte som kaldes Triangulum. Det er den første begyndelse til en nydannet stjernehob.
Stjernhoben Hyaderne
Lidt over og vest for Orion står en klar rødlig stjerne - Aldebaran. Den er en del af en spredt klynge stjerner, som faktisk er en af vores nærmeste nabo-stjernehobe kaldet Hyaderne. Den er for stor til at man kan overskue den i en kikkert, så den skal ses med det blotte øje, eller en mindre håndkikkert.
Stjernehoben syvstjernen (M45)
Men lidt længere oppe og mod vest ligger en anden stjernehob der til gengæld er rigtigt smuk i en kikkert. Den er dobbelt så stor som fuldmånen, så den skal ses i en helt lav forstørrelse og er også flot i en håndkikkert. Den kaldes syvstjernen fordi man kan se ca. 7 stjerner med det blotte øje. Men i en håndkikkert kan man se 20-30 stjerner, og i selv et lille teleskop kan man se 50-100 stjerner!.
Stjernehimlen mod Vest
Vesthimlen er domineret af en stor firkant som er stjernebilledet Perseus. Over det står Cassiopeia som et karakteristisk "W". Halvvejs mellem de to stjernebilleder ligger en af vores nærmeste nabogalakser Andromeda galaksen M31. Hvis man bruger det højre "V" i Cassiopeias "W" som en pil og følger den 3x ned, kommer man til M31
Andromedagalaksen (M31)
Den er ret klar og kan ses med det blotte øje fra en bare lidt mørk himmel. Den er 4-5x så stor som fuldmånen, så den skal også ses ved en lav forstørrelse eller i en håndkikkert.
Vi ser den skråt fra siden, så den ligner en stor oval. I håndkikkerten kan man fra en lidt mørk himmel se nogle knuder i enderne af ovalen, som er nogle store stjernedannelsesområder, ligesom Oriontågen - bare meget længere væk: Hele 2,5 mio. lysår herfra!
Man kan måske også ane en ekstra lille klat, som er den ene (M32) af 2 små galakser der kredser om den.
Det kan man naturligvis også se i selv små teleskoper ved en lav forstørrelse. Men man kan også se den anden følgegalakse (M110) og et skybånd i Andromeda galaksen, der ses som en mørk kant lige under kernen.
Dobbelthoben i Perseus (NGC869 og NGC884)
Lidt til venstre (syd) for Cassiopeia ligger Perseus som et bånd der strækker sig ind mod Cassiopeia. Halvvejs mellem Perseus's stjernerække og Cassiopeia's W, ligger to stjernehobe tæt op ad hinanden.
De kan anes med det blotte øje fra en mørk himmel og i en håndkikkert ses de som to små uldtotter, med en lille stribe stjerner der strækker sig ud fra den mod Nord. Med en lidt større håndkikkert kan man godt se de består af stjerner og i et teleskop kan man se eller fornemme hundreder af stjerner - Rigtigt flot!
Planeter Først på aftenen står Mars højt i syd som en klar rød stjerne lige under og lidt tv. for tvillingerne, som dermed udgør en letgenkendelig trio. Mars er i øjeblikket tæt på Jorden, men er dog kun ca. 10 buesekunder stor og dermed en udfordring at se detaljer på.
Saturn står op først på aftenen, men står lavt i sydøst. Først efter midnat er den kommet rimeligt langt op på himlen, så man kan se detaljer på den. Dens ringe står med siden direkte mod os, så man dermed ikke kan se så mange detaljer i dem. Det kræver en forstørrelse på mindst 30x at se ringene tydeligt, så en udsigtskikkert vil kunne vise dem tydeligt.
Stjernene
Sydhimlen domineres stadig af Orion, der står lidt enlig i syd-sydvest først på aftenen. Dens "Bælte" er en letgenkendelig række af 3 stjerner på en stribe. Lige under bæltet hænger Orion's "sværd", som også er 3 stjerner på en stribe, men nedad. Den midterste af disse 3 stjerner er oriontågen (M42), som kan anes som en tåge hvis man har en mørk himmel. Selv inde fra byen er det en tydelig tåge med masser af detaljer i selv en almindelig håndkikkert.
Over og vest for Orion er et lille "V" på himlen, med en klar rødlig stjerne i. Det er stjernehoben Hyaderne som er den nærmeste åbne stjernehob fra Jorden. Den omfatter 3-400 stjerner, hvoraf man kan se de 10-20 klareste med det blotte øje. Hyaderne er så stor på himlen, at en kikkert ikke kan overskue den i sin helhed, så den ses bedst med det blotte øje og/eller en håndkikkert
Lidt længere oppe igen, står Syvstjernen som en lille tydelig klump stjerner i vest. Med det blotte øje kan man se 6-8 stjerner i den. Men selv i en almindelig håndkikkert kan man se den som 30-40 stjerner, og i et teleskop kan man se op mod 100. Den er et ualmindeligt flot syn selv i den mest beskedne kikkert, så den må man ikke snyde sig for.