Historisk astronomi
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Astronomi
- Category: Historisk astronomi
Moonscape (Apollo 11) part 3 - One Small Step from Paolo Attivissimo on Vimeo.
Hele verden så med på TV og radio, da Apollo 11 sonden på Månens overflade 20 juni 1969 - præcist 50 år siden på torsdag.
Dengang fulgte hele verden med via kommentatorer, live-TV fra NASA i Florida og selvfølgeligt fra Månen med det berømte "One Small Step For Man,One Giant Leap For Mankind". Men i virkeligheden var det slet ikke det første skridt!
For der var meget man ikke så på TV før under og efter fodaftrykket blev sat. En række frivillige og professionelle har siden digitalisereret og forbedret de oprindelige optagelser med higligths fra hele Apollo11 missionen samlet under titlen "Moonscapes" på Vimeo.
Og her kan man se det virkelige "Første skridt" som kun blev fulgt af almindelig snak om kameraeksponeringstider .
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Astronomi
- Category: Historisk astronomi
Røntgenstråler fra rummet opsluges og spredes - heldigvis - i atmosfæren og derfor placerer man røntgen rumteleskoper i rummet. Men med en ny type røntgenteleskop som skal arbejde ved 20 GeV til 300 TeV og arbejde sammen i et array som ét teleskop kaldet Cherenkov Telescope Array (CTA), vil gøre det muligt at monitorere himlen i højere detaljer fra Jorden. CTA skal bestå af 118 teleskoper!Normale røntgenteleskoper fokuserer lyset ved hjælp af ét spejl som samler lyset i sensorerne. Men det nye teleskop design kaldet Schwarzschild-Couder Telescope (pSCT) bruger 2 spejle, ligesom i normale teleskoper, bortset fra at sekundærspejlet er enormt, for at gøre det muligt at dække en større del af himlen i højere detaljer
Det første prototype 9,7m pSCT teleskop (billedet) er ved at være færdigt
skriver University Center of Califiornia
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Astronomi
- Category: Historisk astronomi
21 december er det Solhverv - dvs årets korteste dag. dermed bliver dagene begynder at blive længere. I Skandinavien fejrede man solhvervet med en fest - Blôt'en, som foregår ved et bål under åben himmel, som er en fantastisk hyggelig og god lejlighed til også at nyde og fejre stjernehimlen med venner og familie.
Når vikingerne holdt fester - kaldet en blôt - fejrede de guderne, naturen og forfædrene. Det gik i store træk ud på at drikke, spise, synge og ofre lidt af det til guderne og jætterne Det kan man gøre om aftenen før solhverv for at fejre det gamle år, eller på solhvervsdagen for at fejre det nye.Og da Vikingerne faktisk vidste meget om stjernehimlen, handlede disse fester også om den - Så en god undskyldning for at komme ud at kigge stjerner med familie og venner! :)
Man ved ikke så meget om hvordan det præcist foregik, fordi vikingerne ikke skrev så meget ned og de kristne i tidens løb nok ikke har gjort det store ud af at bevare det. Men i den moderne blót mødes man under åben himmel og ærer Solen og guderne ved at drikke en skål og indtage et festmåltid. Skålen (i mjød naturligvis) kan fx være for frugtbarhedsguderne Njord og Frej ”for gode år og fred” med ønsket om velstand og god høst. Man ofrer også lidt mad og mjød til guderne og jætterne, ved henholdsvis at kaste det i bålet eller på Jorden
Den sidste skål er en personlig skål; hvor de unge fx kan hylde Freja med ønsket om at blive gravid eller om evig kærlighed. Står man over for en udfordring, kan Thor hyldes for at få styrke til en kommende prøvelse, eller Odin kan påkaldes med ønsket om visdom. Her kan man ofre en personlig egendel som man kaster i bålet.
Vikingerne havde ikke noget navn for deres tro, men kaldte det ved mødet med kristendommen "Forn Sidr" (Den gamle skik). Det er også navnet på den asetro forening i Danmark Fornsidr.dk
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Astronomi
- Category: Historisk astronomi
Under tests af ESOs nye SPHERE planetjæger instrument, monteret på et af ESOs store 8,2m teleskoper, har man fotograferet de spændende hvirvlende gasser om R Aquarii dobbeltstjernen.
Ved at kombinere SPHERE instrumentets uoverrufne skarphed med Hubbles evne til også at se dybere detaljer, har ESO demonstreret hvordan man kan kombinere de 2 teleskopers evner til endnu bedre resultater, som vist i kollagen herover, skriver ESO
R Aquarii er en såkaldt Symbiotisk variabel dobbeltstjerne af Mira typen. Den store af de 2 stjerner vokser ved at suge gasser fra nabostjernen i et dobbeltstjernepar, og kan nå en absolut magnitude der er 1.000x klarere end Solens. Smatisgt slynges gasser ud i en spiral om stjerneparret,som ses her på billedet.
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Astronomi
- Category: Historisk astronomi
ESO har indviet et nyt observatorium kaldet "Search for habitable Planets EClipsing ULtra-cOOl Stars" (SPECULOOS.)
SPECULOOS består af 4 "små" 1 meter Richtey-Cretien teleskoper i 2,5km's højde, som skal studere de 1.000 nærmeste stjerner, for at afsløre eventuelle exoplaneter, skriver ESO