Exoplaneter
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Astronomi
- Category: Exoplaneter
Ved at studere dusinvis af stjerner med kendte exoplaneter og simulere deres farve/temperatur/atmosfære, har forskere fra Cornell University udviklet en praktisk anvendelig klima-farve sammenhæng, som kan bruges til hurtigt at evaluere hvorvidt en given exoplanet kan være beboelig eller ej .. Så snart man har kunnet registrere dens lys direkte og sammenlignet farven med moderstjernen skriver Cornell University
"Reflekteret lys fra planetoverfladen, spiller en væsentlig rolle, ikke bare for klimaet, men også for det målelige spektrum forjordlignende planeter" siger Jack Madden, Ph.D. ’20, og Lisa Kaltenegger fra Cornell's Carl Sagan Institut. Og det er den sammenhæng de mener at have fundet nøglen til, i den publicerede artikel How Surfaces Shape the Climate of Habitable Exoplanets
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Astronomi
- Category: Exoplaneter
I århundreder har man forestillet sig at vandrige gasplaneter som har klippekerner, vil have et indre, hvor vand ligger i lag oven på klippelag.Men temperatur og tryk i gasplaneter er langt højere end vi er vant til - forhold som får stoffer til at reagere helt anderledes!.
For at belyse det, har nye forsøg fra Arizona State University med at blande vand og silicium under højt tryk og temperaturer, vist at vand - ilt og brint - danner nye faste tilstandsformer. Hvad de fandt, var en uventet ny fast fase med silicium, brint og ilt blandet sammen. Dermed er de vandholdige gasplaneters indre IKKE så lagdelte som man hidtil har forestillet sig, skriver ASU under titlen ASU scientists lead study of galaxy's 'water worlds'
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Astronomi
- Category: Exoplaneter
Man har altid ment at store måner, som Saturns Titan, dannes sammen med planeten, fordi de ofte er for store til at blive indfanget. Problemet har imidlertidigt været at numeriske simulationer altid ender med at kæmpemånen trækkes ind i planetdannelsen; Man har mao ikke helt kunnet vise teorien.
Men nu har astronomer fra National Astronomical Observatory of Japan (NAOJ) lavet en ny model, som inddrager temperaturfordelingen i støvskiven om planetdannelsen og med inddragelsen af de orbitale migrationer fra andre måner.
Og modellen viser at der dannes en "sikker zone" om planetdannelsen, hvor stor emåner kan samles skriver forskerne i artiklen formation of single-moon systems around gas giants, Astronomy & Astrophysics
Læs pressemeddelelsen her
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Astronomi
- Category: Exoplaneter
Man mener at exoplaneten K2-18b, som ligger 124 lysår fra jorden, mere ligner en "mini-Neptun", end en "super-Jord", selvom den har en fast kerne, fordi den også har tyk kappe af en hydrogen-rig atmosfære om sig. Den skabte imidlertidigt betydelig opmærksomhed i efteråret 2019, da man fandt vanddampe i dens atmosfære.Så er spørgsmålet; Kan en sådan mini gasplanet huse liv, eller er det atmosfæriske tryk for stort, i den dybde hvor der kan være flydende vand?
Derfor har forskere fra Cambridge University regnet på hvor tyk hydrogen-kappen om K2-18b må være, for at forklare observationerne, og hvor stort trykket kan være ved en eventuel hav-overflade.
Som alle andre observationer er der usikkerheder forbundet med målingerne af K2-18b. Så ifølge deres beregninger, må hydrogenkappen omfatte et sted mellem 0,000001% og op til 6% af K2-18b's samlede masse. Dermed vil trykket ved havoverfladen i de fleste af deres scenarier, være sammenligneligt med trykket i Jordens have skriver de på Cambridge University.
Det betyder at man faktisk kan begynde at udvide søgefeltet af beboelige planeter til også at omfatte små gasplaneter!
Så begynder Starwars scenen med de 2 sole også pludseligt at virke ordinær ...
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Astronomi
- Category: Exoplaneter
Siden man fandt en planet i den beboelige zone om vores nærmeste nabostjerne Proxima Centauri i 2016, er den blevet studeret grundigt. På baggrund af dens temperatur og massefylde er man ret sikre på at det er en fast planet dækket af vand og har en atmosfære. Sandsynligvis vil tidevandet have låst dens rotation om stjernen, så den har en permanent dag og - natside.Men eftersom Proxima Centauri er en lille dværgstjerne er dens biosfære ret tæt på stjernen, som også har udvist en del voldsomme soludbrud, så man er usikre på om den ikke bliver udsat for for meget stråling fra stjernen.
En ny undersøgelse har derfor undersøgt om den har et ozon-lag ligesom Jorden. Det er Ozon-laget som får atmosfære til at reflektere den skadelige UV-stråling, så de har målt det ved at måle planetens UV reflektioner og sammenligne den med moderstjernen, for derved at kunne beregne UV-laget ud fra Chapman mekanismen, skriver de i artiklen Ozone chemistry on tidally locked M dwarf planets.
De har fundet at Proxima Centauri b har et ozonlag, fra ca. 15km's højde, som har maksimum 25km oppe, med en koncentration på 0,75ppm ozon. Til sammenligning er Jordens ozon-lag op til 10 ppm og ligger i 15-35km's højde. Det ligner altså Jordens, men er tyndere.
De har desuden fundet 2 permanente områder med større koncentrationer ozon på natsiden, som vil kunne forklares med hav-cirkulationer. Ifølge deres beregninger vil overfladen modtage 0.01 Watt UV-stråling per kvadratmeter.