Historisk astronomi
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Astronomi
- Category: Historisk astronomi
Et samarbejde mellem et hollandsk,engelske- og sydafrikanske universiteter har knyttet et 65cm teleskop sammen med et stort radioteleskop array.
MeerLICHT teleskopet er et 65cm widefield teleskop med en enorm10x10cm og 100megapixel stor CCD.
MeerKAT radioteleskop arrayet som består af 64 individuelle radioteleskoper, som arbejder sammen som ét kvadratkilometer-stort radioteleskop.
Ved at optage samtidigt optisk/radio kan man dels optage hurtige fænomener,samtidigt,men vil ogsåudvikle nye måder at kombinere data på.
Det nye MeerLICHT er placeret i Karoo ørkenen i sydafrika, mens MeerKAT ligger 200km væk nord forCape Town.
Kilder:Oxford Universityog Radboud University
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Astronomi
- Category: Historisk astronomi
ESO åbner i morgen 28 april, et nyt besøgscenter og planetarium som er døbt "Supernova" i Múnchen. Så hvis man kommer forbi Tyskland i sommerferien, er der en god grund til at stoppe op i München. Se ESO
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Astronomi
- Category: Historisk astronomi
ESA opsendte i 2013 Gaia satellitten, som siden har kortlagt stjerners helt præcise koordinater på himlen, deres Spektre/temperatur og ikke mindst deres parallakser (egenbevægelse på himlen). Målingerne overgår langt alle tidligere kortlægninger.Rumteleskopets første kortlægning omfattede ca. 2 mio stjerner. Men ESA vil24 april offentliggøre dens andet datasæt, som udover at omfatte 1,6 mia stjerner også omfatter detaljer om 161 mio stjerners overfladetemperatur og omdrejningshastighed, samt mere præcise målinger af 14.099 af solsystemets asteroider og kometers bane.
Se ESA.int/gaia
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Astronomi
- Category: Historisk astronomi
I en artikel i Astrophysical Journal i 2015, annoncerede Professor Eric Mamajek, University of Rochester hvordan Scholz's stjerne 20 lysår fra Jorden, passerede tæt forbi Solen i en afstand af under 1 lysår for 70.000år siden. Dermed passere den næsten gennem Solens Oort komet sky, konkluderede Mamajek.Dermed burde den have slået en stribe kometer ud af deres baner, som i et spil pool og efterladt dem i alle mulige anderledes baner.
Det har fået forskere fra bla. Cambridge og Madrid til at analysere 340 kometer med meget åbne hyperbolske baner, for at finde et spor efter begivenheden . Og de har fundet at en stor del af kometernes baner på netop det tidspunkt hvor Scholz stjerne passerede Solsystemet, var samlet på den samme del af himlen, i retning af stjernebilledet Gemini (Tvillingerne), hvor Scholz-stjernen befinder sig.
Carlos de la Fuente Marcos tilføjer i Royal Astronomical letters at "..man ville forvente at de på det tidspunkt var fordelt jævnt om Solen. Det kan være et tilfælde, men er usandsynligt at både tid og sted passer med Scholz stjernens passage."
Ifølge Mamajeks bane-beregninger over dens bane skulle den være passeret ca. 1 lysår fra Solen, men ifølge de nye beregninger af kometbanerne, kan den have passeret helt ind til 0,6 lysår fra os!
Deres undersøgelse understøtter altså Mamajeks baneberegninger for Scholz stjernen og hans teori om at den passerede meget tæt forbi Solen for 70.000år siden. Det er ikke et endegyldigt bevis for hændelsen, men forskerne er sikre på at yderligere undersøgelser vil understøtte det.
'Scholz stjernen' er faktisk et dobbeltstjernepar, bestående af en lille rød dværgstjerne med en masse på kun 9% af Solens, som omkredses af en endnu mindre brun dværgstjerne som er en lille "forfejlet" stjerne.
For 70.000 år siden dominerede Cro Magnon mennesket stadig Jorden og var ved at sprede sig fra det Afrikanske kontinent. De kan dermed have set Scholz' stjerne som en klar rød stjerne på himlen.
Kilder:
Monthly Notices of Royal Astronomical Society
SINC La Scienta es niticia
Harvard abstracts
Sciencedaily mfk
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Astronomi
- Category: Historisk astronomi
Verden så meget anderledes ud for 100år, da Edwin Hubble studerede stjerner i Andromeda galaksen, og viste at de var meget længere væk end noget andet i vores egen galakse og at universet dermed var meget større end Mælkevejen.
Dengang drømte man ikke om at man nogensinde ville se exoplaneter, men ikke desto mindre kunne man se dem. Da astronomen Van Maan en i 1917 studerede 'Van Maanens stjerne' fandt han at det var en meget lyssvag støvet F-stjerne, som han fandt bevægede sig svagt i forhold til baggrundsstjernern.
I virkeligheden var det han så en hvid dværg, omgivet af en støvskive og med en stor planet om sig, som fik den til at rokke. Og med på hans fotografiske spektre, var også tydelige Kalcium-ion linjer, som astronomer i dag regner for en klar indikation af exoplaneter. Det var et 100år gammelt bevis på en exoplanet, som lå gemt i et støvet arkiv på Mount wilson observatoriet, sammen med 1/4 million andre billeder!
Se mere på "Overlooked Treasure: The First Evidence of Exoplanets" fra NASA