Astrofysik


Sorte huller er måske tunge, men "hænger"ikke bare i rummet; De kan kredse om hinanden som alle andre legemer, selvom deres baner kan være ret komplicerede og lidt uforudsigelige.
Studier af det enorme centrale sorte hul i galaksen OJ 287, havde vist nogle voldsomme udbrud,som følge af et andet lidt mindre sort huls 12-årige bane om det store sorte hul; I 2010 lykkedes det astronomer at modellere banen og dermed forudsige udbruddene. De viste at deres model var korrekt, ved at forudsige et stort udbrud i 2015 med få ugers nøjagtighed. Modellen blev finpudset af Indiske astronomer i 2018, som forudsagde et udbrud i juli 2019, hvor de havde taget forbehold for gravitionelle bølger og dermed skulle beregne udbruddet mere præcist ... hvis teorierne om gravitionelle bølger var korrekte.

Uheldigvis befandt OJ 287 sig på det tidspunkt skjult på himlen bag Solen. Men det viste sig at det nu lukkede Spitzer rumteleskop lige på det tidspunkt befandt sig ret ikke mindre end 254 mio km fra Jorden, og dermed lige præcis på dagen ville have mulighed for at se OJ 287.

Og forudsigelsen holdt stik; Udbruddet kom præcist som beregnet skriver NASA/JPL
Event Horizon telescope billeder af kernen i Quasaren 3C279

Event Horizon Telescope (EHT)er et internationalt samarbejde mellem radioteleskoper over hele Jorden, som fungerer som ét samlet teleskop. Det var også EHT som for første gang kunne vise et billede af et sort hul sidste år.

Men EHT har nu lavet nye observationer af kernen i en fjern galakse: Quasaren 3C 279 som ligger 5 mia lysår herfra. EHT har observeret målet en hel uge, for at vise den dynamiske udvikling i området omkring det centrale supermassive sorte hul i quasaren. Hidtil har man kun kunnet se dem som en samlet jet som vist øverst tv i billedet ovenfor. Men i de nye billeder kan man se 2 jets som bevæger sig med 99,5% af lysets hastighed, og følge jettene helt ind til støvskiven om det sorte hul, og se hvordan de interagerer i en detaljeringsgrad ned til en enkelt lys-måned (altså 1/12 af et lysår), skriver EHT i artiklen Something is Lurking in the Heart of Quasar 3C 279
Illiustration af sort hul der suger en neutronstjerne til sig (Credit ANU.au)
14 august registrerede gravitionel-bølge detektorerne LIGO (i USA) og Virgo (i Italien) begge en voldsom gravitionel bølge. Forskerne har længe studeret, teoretiseret og modelleret de forventede gravitionelle bølger fra forskellige hændelser, så udover at se at den observerede bølge var voldsommere end andre, kunne man også ret hurtigt matche den med det forventede resultat af en neutronstjernes endeligt.
Hændelsen er beregnet til at være foregået i en anden galakse 900 mio lysår herfra. ANU's robot-teleskoper reagerede hurtigt på observationen og scannede øjeblikkeligt den del af himlen, men kunne ikke identificere en kilde. Lige nu regner de på den præcise størrelse af legemerne skriver Australian National University
Første billede af sort hul fra Event Horizon telescope
Gennembrudet blev offentliggjort idag i form af en serie på seks videnskabelige artikler i en særudgave af tidsskriftet The Astrophysical Journal Letters. Billedet viser det sorte hul i centrum af Messier 87, som er en enorm galakse i galaksehoben i stjernebilledet Virgo - Jomfruen. Afstanden til det sorte hul er 55 millioner lysår, og det vejer 6,5 milliarder x Solens masse.

EHT er en sammenkobling af teleskoper over hele Jorden, så de danner et virtuelt teleskop på størrelse med vores klode. Med EHT kan forskerne studere det mest ekstreme objekter i Universet på en ny måde

"Vi har taget det første billede af et sort hul," sagde EHT project director Sheperd S. Doeleman fra Center for Astrophysics; Harvard & Smithsonian. "Det her er et helt ekstraordinært videnskabeligt scoop, som er lykkedes ved en indsats fra mere end 200 forskere."

Sorte huller er specielle rumobjekter med store masser og meget ringe størrelse. Når sådan et er i nærheden, påvirkes omgivelserne på ekstreme måder, så rumtiden bliver forvredet og stoffet i omgivelserne bliver kraftigt opvarmet.

"Hvis det befinder sig i et lysende område, som for eksempel en skive af lysende gasarter, forventer vi, at det sorte hul vil danne et mørkt område omkring sig, som en slags skygge - det er noget, som er forudsagt i Einsteins Generelle Relativitetsteori, men vi har aldrig set noget sådant før," forklarede formanden for EHT Science Council Heino Falcke fra Radboud Universitetet i Nederlandene. "Skyggen skyldes at tyngdekræfterne bøjer og indfanger lyset ved begivenhedshorisonten, og den kan afsløre en masse om de her spændende objekters natur. I dette tilfælde har vi ved at studere skyggen kunnet måle massen af det enorme sorte hul i M87."

Gentagne kalibreringer og forskellige afbildningsmetoder har afsløret en ringlignende struktur med et mørkt centralområde - det, som er skyggen af det sorte hul. Det kan ses med flere uafhængige observationer med EHT.
Læs også: hidtil bedste billede af sort hul
og Black Hole Image Makes History hos NASA

"Så snart vi var helt sikre på, at det vi havde set var skyggen, kunne vi sammenligne observationerne med et stort antal computermodeller, som beskriver en mængde af de fysiske fænomener omkring de sorte huller, såsom forvrænget rum, overopvarmet stof og kraftige magnetfelter" forklarer Paul T. P. Ho, som er medlem af EHTs bestyrelse og direktør for East Asian Observatory."Det, vi observerer passer fint med vores teoretiske forståelse af fænomenet, så vi er fortrøstningsfulde med fortolkningen af observationerne; her iblandt vores vurdering af massen af det sorte hul."

Luciano Rezzolla er medlem af EHTs bestyrelse. Han er fra Goethe Universität i Tyskland, og han supplerer: "Sammenligninger imellem teori og observationer er altid et spændende øjeblik for teoretikeren. Det var både en lettelse og en kilde til nogen stolthed, da vi kunne se, at observationerne passede så fint med vore forudsigelser."

Det at skabe EHT-anlægget var en stor udfordring, som krævede, at otte eksisterende teleskoper blev opgraderet og koblet sammen. De befinder sig på forskellige meget krævende steder i stor højde. Det drejer sig blandt andet om vulkaner på Hawai'i og i Mexico, bjergtoppe i Arizona og i de spanske Sierra Nevade, Atacamaørkenen i Chile og på Antarktis.

EHT bruger en observationsteknik, som kaldes very-long-baseline interferometry (VLBI), hvor teleskoper over hele jordkloden synkroniseres, og udnytter Jordens omdrejning til at skabe et stort teleskop på størrelse med hele Jorden, og med et observationsområde ved en bølgelængde på 1,3 mm. VLBI gør det muligt for det sammenkoblede EHT-anlæg at opnå en opløsningsevne på 20 mikrobuesekunder - svarende til at kunne læse en avis i New York, hvis man sidder på en cafe i Paris!

De teleskoper, som har bidraget til resultatet er ALMA, APEX, IRAM 30-meter telescope, James Clerk Maxwell Telescope, Large Millimeter Telescope Alfonso Serrano, Submillimeter Array, Submillimeter Telescope, og South Pole Telescope [6]. Petabyte af rådata fra teleskoperne er kombineret i højt specialiserede supercomputere Max Planck Institute for Radio Astronomy og MIT Haystack Observatory.

Både anlæg og finansiering fra Europa har spillet en væsentlig rolle i dette verdensomspændende projekt. Avancerede europæiske teleskoper har deltaget, og der er modtaget støtte fra European Research Council. Især har en bevilling på €14 millioner til BlackHoleCam-projektet været afgørende . Støtten fra ESO, IRAM og Max Planck Society har også været altafgørende. "Resultatet her bygger på årtiers europæisk ekspertise i millimeterastronomi," kommenterede Karl Schuster, som er direktør for IRAM og medlem af EHTs bestyrelse.

Skabelsen af EHT og de observationer, som vi præsenterer her idag er kulminationen af årtiers arbejde med observationer, tekniske konstruktioner og teori. Eksemplet her på globalt samarbejde har krævet et tæt samarbejde imellem forskere over hele Verden. Tretten partnere har arbejdet sammen for at skabe EHT, hvori der indgår både eksisterende anlæg og infrastruktur og støtte fra en række organisationer. De vigtigste økonomiske midler kommer fra US National Science Foundation, Det europæiske Forskningsråd ERC og flere kilder i Østasien.

"I ESO er vi lykkelige over at have kunnet bidrage på væsentlige områder til dette resultat, via vores ledende rolle i Europa og med to af de teleskoper i Chile, som indgår i EHT; ALMA og APEX,"sagde ESOs generaldirektør Xavier Barcons. "ALMA er den mest fintmærkende partner i EHT, og de 66 præcise antenner her har været afgørende for at EHT er blevet en succes." "Vi har gjort noget her, som blev anset for at være umuligt for bare en generation siden," sluttede Doeleman. "Nybrud i teknologien, sammenkoblingen imellem Verdens bedste radioobservatorier og nye algoritmer har spillet sammen til åbningen af et helt nyt vindue i studiet af sorte huller og deres begivenhedshorisonter."
Mælkevejens centrale sorte hul, Sagitarius A
På billedet ses det originale billede af Mælkevejens centrale sorte hul nederst til højre. Billedet nederst til venstre er korrigeret for spredningen af lys i de gasser der omgiver det sorte hul.
På de øverste billeder er den teoretiske model superponeret ind over billederne,så man sammenholdt får et indtryk af hvad forskerne mener vi ser.


Man kan ikke se sorte huller, heller ikke selvom det er så enormt som Mælkevejens centrale sorte hul.
Men de gasser der samler sig omkring det sorte hul kan ses. Problemet er så bare at der er flere lag som skjuler de inderste detaljer om det sorte hul

Et hold internationale astronomer har brugt et unikt stort VLBI (Very Long Baseline Interferometry) med 13 radioteleskoper fordelt over hele verden fra Hawaii over USA og Sydamerika (ALMA) til østeuropa som ét 10.000km stort teleskop!

Dermed har de opnået en ekstrem opløsning på billeder der er 200x bedre end Hubble-rumteleskopet ved 86GHz (3,5mm bølgelængde) med en opløsning på kun 0,0002 bueskund (200my") af de inderste dele af Mælkevejens centrale sorte hul!.

Men det er en overraskelse at de varme gasser som er kilden til det centrale sorte huls radio-emissioner,er symmetrisk fordelt om det sorte hul:"Det antyder at radioemissionerne stammer fra en skive af indfaldende gasser, fremfor at stamme fra en radio-jetstrøm" siger PhD studerende Sara Issaoun fra Radboud University som er en del af holdet."Men det vil gøre Sgr A til en undtagelse, sammenlignet med andre radio-udsendende sorte huller.

Det virtuelle VLBI teleskopforskerne brugte til disse billeder er også en slag generalprøve på det kommende 'Event Horizon Telescope', som skal kobles sammen på samme måde,men som skal bruge en kortere bølgelængde end dette VLBI. Håbet er at Event Horizon telescope vil kunne se gennem de inderste skyer og se omridset eller skyggen af selve det sorte hul: The event horizon.
LÆS MERE på Astronomie.nl