ER mennesket virkelig de første avancerede jordboere? Hvis dinosaurerne byggede huse og kørte rundt i biler, ville sporene for længst være forsvundet. Så hvordan kan vi være sikre? Spørgsmålet bliver rejst af NASA direktøren Gavin Scmidt i en artikel i astrophysical journal.
Uanset hvad vi gør ved Jorden skal den nok bestå. Spørgsmålet er mest om mennesket gør. Så når vi taler om at "redde planeten", mener vi i virkeligheden "redde menneskeheden"
Men det er ikke kun ment som et tankeeksperiment fra NASA's side. For når vi leder efter liv på fx Mars, som jo engang var beboelig, både kan- og skal vi også lede efter spor af tabte tekniske civilisationer. Selvom deres teknik er forsvundet, kan der fx være spor efter uran-isotoper efter kernekraft, eller specielle kulstof-isotoper som kunne vidne om kulstofafbrændinger, skriver University of Rochester som også deltog i hypotesen
< a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Atacama" target="new">https://en.wikipedia.org/wiki/Atacama" Atacama ørkenen er en højslette i 2-3km højde på vestsiden af Sydamerika. I den højde er der ikke bare tørt men også koldt og meget lidt fugt i luften. Sidst men ikke regner det kun med årtiers mellemrum, men når det gør blomstrer området op, Enundersøgelse af de bakterier der dukkede op under et regnfald for nogle år siden, viser at det er ikke er bakterier der kommer til men at det er de samme bakterier som går i dvale i de mange år mellem regnen. Det giver også håb om at bakterier på Mars vil kunne krystalisere sig og overleve i efter mio af år skriver forskerne på Proceedings of National Academiy of Science
Siden opdagelsen af en muligvis jordlignende beboelig planet om vores nærmeste nabostjerne Proxima Centauri, er den blevet observeret, analyseret og diskuteret grundigt. Især spørgsmålet om hvorvidt den kan være beboelig har optaget folk.
Men nye studier af data fra 2017 afslører i alt fald ét gigantisk soludbrud fra dens moderstjerne, som har ramt planeten. Og eftersom udbruddet en kort tid forøgede stjernens udstråling med en faktor 1000x og at den tilsyneladende ramte planeten, har det ikke været nogen god dag for livsbetingelserne på den lille klippeplanet.
Desuden viser data fra ESO's ALMA teleskoper ingen spor af støv i tiden lige efter udbruddet. Det er dårligt nyt, fordi det ikke tyder på at der skulle være et Solsystem som vores om den lille nabostjerne skriver Carneige Science Institute
Når det 8,2m store James Webb rumteleskop opsendes i 2019, kan vi håbe på at komme til at observere exoplaneter direkte. Derfor er der meget fokus på at lede efter spor af liv. Så astronomer har studeret hvordan Jordens atmosfære så ud: - Før livet begyndte for 3,9mia år siden - Efter de første mikrober kom til for 2mia år siden - Efter det komplicerede liv kom til for 800 mio år siden - Og idag. Resultatet er vidt forskellige kombinationer af Oxygen, Methan og Kuldioxid.
Men da exoplaneters stjerner kan være lige så forskellige som exoplaneterne, har astronomer fra < href="https://www.st-andrews.ac.uk/news/archive/2018/title,1931695,en.php" target="new">University of St. Andrews regnet på hvordan sådanne atmosfærer vil interagere med forskellige slags moderstjerner og hvordan forskellige overflader - som have og bjerge - påvirker klimaet og signaturerne.
Dermed mener de at de har skabt en model der kan bruges til at vurdere en exoplanets overflade, miljø og eventuelt liv.
Saturnmånen Titan ligner Jorden rigtigt meget, med bjerge, søer og skyer - men med én væsentlig forskel;Istedet for vand, domineres Titan af methan og CO2. Dermed er der mange af ingredienserne for liv til stede. Men et af de nødvendige stoffer som på Jorden indgår i cellemembranerne - vinyl cyanid - dannes normalt med processer der omfatter vand.
Men nu er det ifølge en artikel på astrobio.net vist at der også er vinyl cyanid på Titan, og at vi dermed nu er ét skridt tættere på at vise at liv kan dannes uden vand!