Kunsterisk gengivelse af hvordan den nyopdagede skjulte kæmpe kan se ud. I tiden lige efter Big Bang var universet fyldt med støv og gas. Så kom de første meget store stjerner og små galakser, indtil de der kom store galakser som ligner mere dem vi ser idag. Men problemet i dette scenarie har altid været at disse store galakser der pludseligt dukkede op lignede modne galakser og det har længe undret astronomer.

Men studier af en lille del af himlen med ALMA afslørede nogle tilsyneladende usammenhængende kilder: "Det var meget mystisk, fordi lyset ikke syntes at komme fra nogen kendt galakse. Men da jeg så at den var usynlig ved alle andre bølgelængder, blev jeg meget begejstret, fordi det sandsynligvis betød at det var en galakse virkelig langt væk og skjult bag støvtåger" siger Williams fra det Australske Steward Observatory som gjorde fundet.

Analyser af lyset viste at det var meget stærkt rødforskudt og sandsynligvis er 12,5 mia lysår væk og at den producerer omkring 100x så mange stjerner som vores egen rolige Mælkevej.Dermed kan den nyfundne galakse være det missing link, der forklarer hvor de store modne galakser pludseligt kom fra.
Det åbne spørgsmål er så nu om de var utroligt heldige lige at falde over den i det lille udsnit af himlen de undersøgte, eller om der er tusinder af dem spredt over hele himlen skriver Arizona University