Den Lille magellanske Sky er let at få øje på, også med det blotte øje, derfra, hvor man kan se sydhimlen. Med teleskoper, som registrerer synligt lys får man slet ikke den fulde glæde af denne dværggalakse, fordi den er fyldt med skyer at interstellart støv. VISTA kan se i infrarødt, så astronomerne kan nu meget bedre se myriaderne af stjerner i denne nabogalakse. Det ses tydeligt i dette nye billede - det er det største infrarøde billede, som nogensinde er taget af den Lille magellanske Sky. I billedfeltet er der millioner af stjerner.
Vista'sbillede af vores nabogalakse Den Lille Magellanske sky

Den Lille magellanske Sky er en dværggalalkse, og er lillebror til den Store magellanske Sky. De er to af de nærmeste galaktiske naboer i rummet. Den Lille magellanske Sky er omkring 200 000 lysår borte, og det er bare en tolvtedel af afstanden til den mere berømte Andromedagalakse. Begge dværggalakser har ret underlige faconer, som følge af vekselvirkninger imellem hinanden og selve vores egen galakse Mælkevejen.

Det, at de to Magellanske Skyer er så tæt på Jorden gør, at de er ideelle til at studere hvordan stjerner dannes og udvikler sig. Vi véd, at fordelingen og forløbet af stjernedannelse i disse dværggalakser har været kompleks, selvom studiet har været hæmmet af den af de største forhindringer for at kunne følge stjernedannelsen; nemlig det interstellare støv. Der er enorme skyer af disse småbitte støvkorn, og de spreder og absorberer noget at strålingen fra stjernerne; særligt i synligt lys. Det sætter grænserne for, hvad vi kan se med teleskoper her fra jordoverfladen. Det tekniske ord er 'dust extinction'.

Den Lille magellanske Sky er fuld af støv, og det synlige lys, som stjernerne i galaksen udsender er kraftigt påvirket af støvet. Heldigvis er det ikke alle områder af elektromagnetisk stråling, som bliver lige meget påvirket af støvet. . Infrarød stråling går meget lettere igennem støvet end det synlige lys, så ved at studere en galakse i infrarødt lys, kan vi lære en masse om de nye stjerner, som dannes inde i skyerne af gas og støv.

VISTA, the Visible and Infrared Survey Telescope, er designet til at indfange det infrarøde lys. Projektet VISTA Survey of the Magellanic Clouds (VMC) har til formål at kortlægge historien bag stjernedannelsen i den Store og den Lille magellanske Sky, og at skabe tredimensionelle kort af strukturerne. Der er registreret millioner af stjerner i infrarødt i den Lille magellanske Sky med VMC, og vi har et overblik over galaksen næsten som om den ikke var fyldt med det generende støv.

Hele billedet her er fyldt med stjerner, som hører til den Lille magellanske Sky. Desuden er der tusinder af baggrundsgalakser og adskillige klare stjernehobe; blandt andre 47 Tucanae i højre side af billedet. Den ligger meget tættere på os end den Lille magellanske Sky.

Det 1,6 gigapixel store billede er analyseret af en international forskergruppe ledet af Stefano Rubele fra Universitetet i Padova. Med nogle af de nyeste teoretiskestjernemodeller til rådighed har forskerholdet fundet nogle overraskende resultater.

De fleste af stjernerne i den Lille magellanske Sky er dannet meget senere end dem, vi finder i de større nabogalakser. Dette foreløbige resultat er blot en mundsmag på, hvad der er på vej af nye opdagelser. Undersøgelserne pågår stadig med det formål at udfylde de manglende brikker i vores kortlægning af de Magellanske Skyer.

Kilde: VISTA Peeks Through the Small Magellanic Cloud’s Dusty Veil oversat af Ole J Knudsen