Det rosenfarvede område Messier 17, hvor der foregår intens stjernedannelse, er hovedpersonen i dette nye billede fra Wide Field Imager på MPG/ESO 2,2 m teleskopet på ESOs La Sillaobservatorium i Chile. Billedet viser hele tågen, og alligevel er det et af de klareste billeder nogensinde med mange fine detaljer i det kosmiske landskab af interstellare gasser, støv og nyfødte stjerner



Tågen har fået mange navne igennem tiden, også flere end alle andre af denne type. Officielt kaldes den Messier 17, men blandt kælenavnene er Omega Nebula, Svanetågen, Fluebenet (Checkmark Nebula), Hesteskotågen og, for også at glæde dem, med maritime interesser, Hummertågen.

Messier 17 befinder sig omkring 5 500 lysår fra Jorden (lidt udenfor Verona!), nær Mælkevejens plan, og i retning af stjernebilledet Skytten (Sagittarius). Tågen fylder en del på himlen - diameteren er omkring 15 lysår. Stoffet i tågen danner nye stjerner, og i billedfeltet er der også masser af stjerner både foran og bagved Messier 17.

I tågen er der en ret kompleks rød struktur med toner af pink. Farverne er et sikkert tegn på lysende hydrogengas. De unge, kortlivede blå stjerner, som for nyligt er dannet i Messier 17, udsender nok ultraviolet lys til at opvarme den omgivende gas så meget, at den begynder at lyse klart. I centralområderne er farverne lysere, og nogle områder er helt hvide. Den hvide farve er ægte nok - den skyldes blandingen af lyset fra de varmeste gasarter med det stjernelys, som tilbagekastes fra støvet.

Vi anslår, at gassen i tågen i alt vejer mere end 30.000x Solens masse. I tågen er der også en åben stjernehob med ikke blot 2 klare stjerner som øjne, men hele 35 stjerner. Den kaldes NGC 6618. Det samlede antal stjerner i tågen er meget større. Bare i centralområdet er der næsten 800, og der dannes flere hele tiden i de ydre områder.

Med baggrund i dette rosa skær, så fint som Julies kinder, er der et netværk af mørkere støvområder, som spærrer for baggrundsskæret. På dette billede, taget i synligt lys, er støvbåndene mørke, men fotograferet med infrarødfølsomme kameraer lyser også de klart op.

Det officielle navn på tågen stammer fra den franske kometjæger Charles Messier, som tog denne tåge med som nummer sytten i sit berømte astronomiske katalog i 1764[2]. Selv om den kun var kendt under det kedelige navn Messier 17, spørger vi med Shakespeare (næsten): "Hvad er et navn? En rose er dog lige smuk hvad end den kaldes!"

Billedet stammer fra ESOs Cosmic Gems program
Kilde: 'A Cosmic Rose With Many Names' fra ESO