Interstellart stof
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Astronomi
- Category: Interstellart stof
Siden astronomer i 2018 ved en undersøgelse af kuglehobes rotation om galaksen NGC1052–DF2, fandt at den tilsyneladende var næsten uden mørkt stof, har astronemer diskuteret denne modstrid mod de gængse mørk-stof teorier som harfundet at almindeligt baryont stof kun udgør 15,7% af galaksernes masse.
Men nu har en kinesiske astronomer i en artikel i nature - Further evidence for a population of dark-matter-deficient dwarf galaxies, identificeret 19 dværggalakser i vores egen lokale galaksehob, som heller ikke indeholder mørkt stof, i en afstand ud til2 x deres radius (~1 kparsec)
Normalt tilskrives det mørke stofs tilstedeværelse i galakser, at det almkindelige stof har tiltrukket det, så der har været diskuteret om dværggalakser nu også altid er tunge nok til at tiltrække det mørke stof. Og det understøtter den nye teori altså i høj grad.
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Astronomi
- Category: Interstellart stof
Januar 2019 opdagede man det kraftigste gammaglimt (GRB) man hidtil har set; Med et energiniveau på 1 Tera elektron volt (TeV), var hver foton fra udbruddet 1 mia. mere energirig, end almindeligt lys!
Udbruddet som blev døbt GRB 190114C blev opdaget af en række teleskoper som Swift- og Fermi, samt MAGIC (Major Atmospheric Gamma Imaging Cherenkov) teleskoperne og efterfølgende undersøgt me flere andre teleskoper inkl. Hubble rumteleskopet.
Det er første gang man har set et gammaglimt med SÅ høje energiniveauer, og beregninger har vist atfor at forklare det meget høje energiniveau, må materilale være blevet udsendt fra en kollapsende stjerne med 99,9999% af lysets hastighed, hvorefter det har ramt en skal af materiale om den døende stjerne. Sammenstødet fra disse materialer skabte energiglimtet med den meget høje energi man observerede Skriver både ESAs hubblesite og NASAs Goddard center, samt DESY (Deutsche Elektronen-Synchrotron)
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Astronomi
- Category: Interstellart stof
For nylig fandt den russiske amatørastronom Borisov, som han angav til et universitet som offentliggjorde fundet på en liste. De polske astronomer som først kunne identificere komet 2I/Borisov som en komet udefra, har publiceret en artikel i Nature om deres lynhurtige fund.
Efter fundet af den interstellare asteroide Oumuamua for 2 år siden, beregnede forskere at der i gennemsnit burde komme interstellare gæster gennem solsystemet hvert andet år. Derfor lavede de polske forskere et stykke software som automatisk checker nyopdagede asteroider og kometers baner, med det formål at identificere eventuelle flere interstellare objekter. Og deres program beregnede lynhurtigt komet Borisov's høje hastighed og identificerede dens bane som en åben kurve, der dermed km udefra. Deres studier af kometen med Gemini Nord teleskopet har vist at den er ca 1km i diameter, rødlig og har en støvet morfologi. Dermed ligner den Solsystemets egne kometer.
Men eftersom kometen lige har taget en tur bagom solen, set fra Jorden og vil være synlig de næste 6 måneder "..is the best yet to come" skriver Uniwersytetu Jagiellońskiego iflg. AAAS mfl.
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Astronomi
- Category: Interstellart stof
Som de fleste andre galakser, er Mælkevejen omkredset af en lille sværm af kugleformede stjernehobe; Man kender idag 158 kuglehobe i og omkring Mælkevejen, hvoraf de 50 er ret nyopdagede i retning af Mælkevejens centrum,som blev afsløret i et survey kaldet 'Minni'.
Kuglehobe er tætte hobe af meget gamle stjerner, som kan indeholde op til ca 1 million stjerner og enkelte endda har et centralt sort hul som en minigalakse. Med så mange stjerner, burde der være rester af udbrændte stjerner, så som planetariske tåger.
Indtil videre har man dog kun fundet 4 sådanne "Globular cluster planetary nebulae" forkortet GCPN. Men en ny undersøgelse af de 50 ret nyopdage kuglehobe, har afsløret yderligere 4 nye af de ret sjældne GCPN'er. Deres fysiske karakteristika skal først undersøges før man kan endeligt bekræfte at de er en del af de planetariske tåger skriver forskerne i 'New Candidate Planetary Nebulae in Galactic Globular Clusters..' på arXiv.
De nye tåger er døbt PN SB 2 i kuglehoben Minni 06, PN G354.9-02.8 i Minni 11, PN G356.8-03.6 i Minni 28 og PN Pe 2-11 i Minni 31 (hvor PN = Planetary Nebula)
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Astronomi
- Category: Interstellart stof
Den interstellare komet C2019Q4 som blev opdaget i sommer, har fået det officielle navnet 2i/Borisov, hvor "2i" betyder 2'et interstellare objekt. Den første interstellare asteroide Oumuamua, hedder derfor nu officielt 1i/Oumuamua.
Astronomer fra hele verden har fulgt og analyseret 2i/Borisov, siden man blev opmærksom på den. Studier af den viser at den indeholder kulstofforbindelsen Cyanogen, som også er meget almindelig i kometer fra vores eget solsystem. Det mest bemærkelsesværdige ved den er faktisk at det støv og gas den udsender, ligner vores egne kometers meget, bortset fra at hele dens overflade lader til at være aktiv. Analyserne er publiceret på https://arxiv.org/abs/1909.12144" target="new">arxiv.org/abs/1909.12144.
De periodiske kometer, hvor overfladen er dækket af sten, fordi overflade-isen er smeltet af ved tidligere passager, er mere sporadisk aktive. Så vores egne kometer lader med andre ord til at være ret repræsentative for kometer i almindelighed, og det er godt nyt.
Asteroiden 1I/'Oumuamua susede gennem solsystemet og var væk på uger, men komet 2i/Borisov vil være til at observere i flere måneder. Så selvom den ser almnindelig ud nu vil astronomerne følge den med stor interesse, fordi gasser fra afsmeltningen på dens overflade, efterhånden vil afdække dens indre skriver Queens University Belfast