Astronomer har fundet en hidtil ukendt supernovarest i Mælkevejen, som har fået det "eksotiske" navn G21.8-3.0.
G21.8-3.0 ligger i Mælkevejens plan og er over 1 grad stor - dvs 4x større end en fuldmåne!
Grunden til at den ikke er blevet fundet før, er at den er ret lyssvag, og meget af dens lys er absorberet af støv i Mælkevejens plan. Forskerne som har fundet den ved hjælp af et radioteleskop-survey af mælkevejen, har regnet på dens spektrale egenskaber og ledt efter en pulsar som kunne være associeret med den, men uden at kunne finde en passende kandidat, skriver de på arXiv i artiklen Discovery of a new supernova remnant G21.8-3.0