I 1987 eksploderede en stjerne i vores nærmeste nabogalakse den store Magellanske sky, som er blevet den bedst studerede Supernova nogensinde. Supernovaer udsender meget stråling, og chokbølger som spreder en supernova-rest (SNR), som domineres af eftervirkningerne fra eksplosionen. Men nu har man for første gang kunnet måle et magnetfelt i Supernovaresten fra SN1987A, ligesom dem man finder i de fleste ældre SNR.
Magnetfeltet er 50.000x svagere end en køleskabsmagnet skriver University of Toronto.
Dermed kan SN1987A resten vel siges at være blevet "voksen"
Sidste efterår (2017) passerede en uventet gæst gennem det indre solsystem: Det var den ca 400 x 40m store interstellare asteroide Oumuamua.
Under passagen forbi Solen fik den ekstra fart på og fortsatte igen ud af solsystemet. Den har nu en hastighed på ikke mindre end 112.000km/t og er nu kun ½år efter allerede ude ved Jupiters bane!
Men selvom den nu er så langt væk, studerer astronomer stadig dens bane og har gjort et uventet fund; Den blev naturligvis studeret grundigt da den passerede os,så dens bane er velkendt. Og derfor kan astronomerne også konkludere at den er 25.000km længere ude end man havde beregnet og må derfor have fået fart fra andet og mere end bare Solens tyngdekraft!
Ved analyser af dens spektre konkluderede man at det var en metallisk klippeasteroide omgivet af nogle gasser. Derfor regner astronomerne med at det er disse gasser som er fordampet fra asteroiden og givet den en ekstra fremdrift - et fænomen som også er velkendt blandt kometer som jo også udspyr gasser, skriver NASA under titlen ...First Known Interstellar Object Gets Unexpected Speed Boost.
Er Oumuamua et kunstigt objekt?.
Et metallisk aflangt objekt som laver noget der til forveksling ligner en Gravity Assist manøvre og endda udviser egen fremdrift.Det kan ikke give andet end spekulationer om "Var det mon et interstellart rumskib?"
Den tanke strejfede også SETI forskere som scannede den nøje for elektromagnetisk stråling og radiosignaler men fandt intet. Så der er ikke noget der antyder at den er kunstig .. men det pirrer fantasien om at det ér muligt!
Efter årtiers studier ar mørkt stof har man stadig inden indikationer af helt præcist hvad det er.
Men nye studier af den kosmiske mikrobølgebaggrund-stråling kaldet CMB, viser at baggrundstrålingen er koldere end forventet, i perioden lige efter Big Bang. I starten var der bare kolde gasser,men så kom de første stjerner 200 mio år efter Big Bang. UV strålingen fra den første generation stjerner varmede hurtigt de resterende gasser op. Men en ny undersøgelse af CMB viser at de kun blev varmet halvt så meget op som forventet. Astronomer fra Harvard University som har regnet på det, siger nu at hvis noget af det mørke stof var og er elektrisk ville det netop forklare hvordan det kunne absorbere den manglende stråling. Hvis det er tilfældet burde man også kunne måle det ellers usynlige mørke stof.
Se Does Some Dark Matter Carry an Electric Charge? fra Harvard
Fundet af striber (striationer) i interstellare stjernedannende skyer, gør det muligt at kortlægge skyernes 3D struktur, ved at kortlægge skyernes 3D struktur. Det skyldes at striberne dannes pga bølger, man kan analysere som om det er musik og dermed beregne skyernes tæthed og indre struktur skriver Aris Tritsis fra ANU i artiklen
De fleste kender Oriontågen, men den er kun en lille del af en stor stjernedannende gassky, som fylder hele Orion-stjernebilledet. Hestehovedtågen (Barnard 33) er en lille tæt støvsky formet som et hestehoved i Orionkomplekset, hvor der ikke dannes stjerner.
For at undersøge hvorfor der ikke dannes stjerner i B33, har astronomer studeret den med en kortlægning med SOFIA (Stratospheric Observatory for Infrared Astronomy). Fordi B33 er så tæt, skærmes dens indre fra den omkringliggende UV stråling fra nye nabostjernedannelser. Så selvom dens ydre påvirkes og opvarmes af strålingen, er dens indre præget af kolde molekylære gasser (CO og støv) som ikke bliver varme nok til at danne stjerner som forholdene er nu.
Men selvom man nu bedre forstår processerne, kan modellerne ikke forklare dens form, som det vil kræve yderligere undersøgelser at forstå. Men resultaterne viser til gengæld hvordan den intense stråling fra stjernedannelser har en selvbegrænsende effekt citerer NASA forskerne