Læs mere her:
Den glødende gassky er langt fra os, ude i Den store Magellanske Sky, 163 000 lysår borte. LHA 120-N55, blandt venner blot kaldet N55, ligger inde i en superboble, som har navnet LMC 4. Superbobler er ofte hundreder af lysår i diameter. De dannes når de voldsomme vinde fra nydannede stjerner sammen med chokbølger fra supernovaeksplosioner sammen blæser det meste af det støv og gas væk, som oprindeligt omgav de unge stjerner. Resultatet er bobler, hvor der næsten ikke er stof tilbage.
En lille lomme af gas og støv har dog overlevet i form af det stof, som udgør N55. Inde i superboblen hænger tågen sammen med en hob af klare blå og hvide stjerner - med hobnavnet LH 72. De stjerner er dannet hundreder af millioner år efter de hændelser, som dannede den oprindelige superboble. Stjernerne i LH 72 er nemlig bare nogle få millioner år gamle, så de har ikke været med til at tømme området omkring N55. De er andengenerationsstjerner i lokalområdet, og det ser man klart:
De mange flotte farver omkring stjernerne på billedet er noget, som de unge stjerner er skyld i. De udsender et intenst lys, som kan strippe elektronerne fra hydrogenatomerne rundt omkring i N55, og det er det, der får gasarterne til at lyse i den karakteristiske lyserøde farve i synligt lys. Lige netop den farve sladrer om nydannede stjerner for astronomer, som studerer galakserne.
Lige nu ser der ud til at være stille og roligt i N55-zonen, men meget snart bliver der ballade igen. Om få millioner år har nogle af de tungeste og klareste stjerner i LH 72 familien udviklet sig til ballademagere: De eksploderer som supernovaer, og de vil så sprede alt hvad N55 indeholder ud for alle stjernevinde. Kredsløbet af stjernedannelse og stjernedestruktion tager sig nok en omgang her i denne nære nabo til vores egen Mælkevej.
Det nye billede her er optaget med instrumentet FOcal Reducer and low dispersion Spectrograph (FORS2), som er koblet til ESOs VLT. Det er en del af projektet ESO Cosmic Gems programme, hvor der bliver taget billeder med ESOs teleskoper til glæde for uddannelserne og for alle andre, som påskønner smukke billeder. Optagelserne foretages på tidspunkter, hvor teleskoperne ikke kan bruges til andre videnskabelige formål. Alt bliver også gemt i ESOs videnskabelige arkiv, så forskerne kan få glæde af det.