Konklusioner om universets udvidelse, mørkt stof og meget andet, hviler på kosmiske afstandsbedømmelser, især ved hjælp af Type 1a supernovaer. Denne type supernovaer eksploderer når en hvid dværgstjerne som suger stof til sig fra en nabostjerne når Chandrasekhar grænsen og eksploderer med en meget nøje afmålt kraft og dermed lysstyrke. Dermed kan man måle afstanden til galaksen ved ganske enkelt at se hvor klar supernovaen er.

Men en ny meget nøje sydkoreansk spektroskopisk undersøgelse af stjernealdre i galakser hvor man har fundet 1a supernovaer, viser en meget høj statistisk signifikant sammenhæng på 99,5%) mellem stjernepopulationens alder og type 1a supernovaernes lysstyrke!.
Det vil sige at stjernernes og supernovaernes lysstyrke ændrer sig med stjernepopulationens alder; Jo ældre stjernerne er, jo klarere bliver supernovaerne. Og jo længere tilbage i tiden man kigger, jo yngre bliver stjernerne, og supernovaerne dermed svagere.

Dermed konkluderer de i artiklen '.. Evidence for Luminosity Evolution in Supernova Cosmology' som er accepteret til udgivelse i astro-physical journal, at der er en systematisk bias i vores kosmiske afstandsbedømmelse, som de mener endog er stor nok til at drage mørk energis eksistens i tvivl!