De første stjerner var enorme - op til 55-56x Solens masse. De største stjerner der fødes idag er til sammenligning kun 20-30 solmasser store. Grunden til at de kunne blive så store, var at der dengang ikke var ret mange tunger grundstoffer, som kunne kunne virke som katalysator for kerneprocesserne og dermed begrænse deres vækst.

Ligesom moderne kæmpestjerner levede de kun kort inden de endte i supernovaer. Men nye analyser af deres eksplosioner viser at kollapset har været så voldsomt, at de blev splittet fuldstændigt ad, da de eksploderede og dermed ikke efterlod sig noget sort hul som støre stjerner gør idag.

Kilde: NERSC