Terzan 5, 19 000 lysår borte, i retning af stjernebilledet Sagittarius (Skytten), og også i retningen ind imod Mælkevejens centrum, blev, da den blev opdaget for omkring fyrre år siden, klassificeret som en kugleformet stjernehob. Et forskerhold ledet af italienske astronomer har fundet ud af, at Terzan 5 overhovedet ikke ligner de andre kendte kuglehobe.
Opdagelsen er gjort dels med Multi-conjugate Adaptive Optics Demonstrator, som er monteret ved Very Large Telescope, og dels med en række andre teleskoper på Jorden og i rummet. Det viser sig, at der er to klart adskilte typer af stjerner i Terzan 5. De to typer består dels af forskellige grundstofsammensætninger, og dels er der en indbyrdes aldersforskel på 7 mia år.
Aldersforskellen de to populationer imellem viser, at stjernedannelsen i Terzan 5 ikke har været kontinuert. Der har været to helt adskilte perioder af stjernedannelse. "Det betyder, at der i den oprindelige tåge, som er blevet til det, vi nu ser som Terzan 5 må have været tilstrækkeligt store mængder gasarter til en helt ny generation af stjerner, og tågen må have været ganske massiv; mindst 100 mio x tungere end Solen," forklarer Davide Massari, som er medforfatter til artiklen, og som arbejder for INAF i Italien og University of Groningen, Nederlandene.
De usædvanlige fund tyder på, at Terzan 5 er et 'levende fossil' fra Mælkevejens helt unge dage. De nuværende teorier forudsiger, at det var enorme klumper af gas og stjerner, som oprindeligt smeltede sammen og dannede Mælkevejens oprindelige centralområder.
"Vi mener, at der muligvis findes forholdsvis uforstyrrede rester af disse gasholdige klumper, stadig isolerede i galaksen," forklarer Francesco Ferraro fra University of Bologna, som er hovedforfatter til den videnskabelige artikel. "Ved hjælp af disse galaktiske fossiler kan astronomerne rekonstruere en vigtig del af historien om vores Mælkevej."
Stjernesammensætningen i Terzan 5 er usædvanlig, hvis den skulle være en kuglehob, men til gengæld ligner den meget den population af stjerner, som vi finder i Mælkevejens kerneområde, som er tætpakket med gamle stjerner. Den overensstemmelse tyder på, at Terzan 5 er en fossil rest fra galaksens dannelse, så den er altså en af de ældste byggesten til vores Mælkevej.
En ting mere, som taler for denne forklaring er Terzan 5s oprindelige masse, som har været tilstrækkelig til at danne to forskellige stjernepopulationer. Massen svarer til de enorme gasklumper, som vi mener oprindeligt har indgået i dannelsen af kerneområdet for omkring 12 miia år siden. På en eller anden måde har Terzan 5 overlevet uforstyrret i milliarder af år, så den er et velbevaret fund fra Mælkevejens fjerne fortid.
"Noget af det, som er karakteristisk for Terzan 5, ligner det, vi ser i de gigantiske klumper, som vi kan se i andre galakser med stjernedannelse meget langt væk, og dermed også meget langt tilbage i tiden. Det tolker vi som om, det var de samme processer, der foregik lokalt her og langt væk i Universet den gang, da galaksedannelsen begyndte," fortsætter Ferraro.
Opdagelsen her baner vej for en bedre og mere fyldestgørende forståelse for, hvordan galakserne dannes. "Terzan 5 kan give os forbindelsen imellem lokalområdet i Mælkevejen og det fjernere Univers; den er et efterladt spor fra den gang, da galaksens centralområde blev dannet," forklarer Ferraro. Han understreger, at det her er en vigtig opdagelse. Her har astronomerne en mulighed for at opklare nogle af de ukendte processer i galaksedannelserne, og de får et helt usædvanligt godt indblik i Mælkevejens komplicerede dannelseshistorie.
Kilde: ESO