Stjerner
I februar 2017 opdagede man et udbrud i en fjern galakses centrum der blev døbt AT 2017bgt, som adskilte sig fra et normal udbrud (tidal disruption events) i supermassive sorte huller, ved at vokse til 50x sin normale lysstyrke!. Først mente man at det sorte hul havde "slugt" en hel stjerne, men den udsendte også andet lys som man ikke kunne få til at hænge sammen med den teori. Efter 1års studier fandt man, at den sekundære lyskomponent matchede en teori der var fremsat af prof. Hagai Netzer, Tel Aviv University i 1980'erne, om sorte hullers pludselige vækst. Og ved at søge i tidligere data fandt de også 2 andre tilfælde der lignede AT 2017bgt udbruddet.
Tel Aviv University skriver at det er første gang man har identificeret denne proces, men at det kræver yderligere studier at afdække hvad der har sat dem igang.
Supernovaer er blandt universets voldsomste eksplosioner, som i de dage de står på kan lyse lige så meget som hele deres modergalakses milliarder af andre stjerner! Men 16 juni 2018 opfangede astronomer en supernova-lignende eksplosion i galaksen CGCG 137-068 med tilnavnet "The Cow" (Ko'en), som fik designationen AT2018cow. Den var så kraftig at den blev fanget af et asteroide survey og studier af den har vist at den var 10x kraftigere end normale supernovaer.
Forskere har siden diskuteret hvad der kan have skabt så voldsom en eksplosion og 2 nye artikler med hver sin hypotese er lige blevet udgivet: Den ene foreslå det kan have været supertung stjerne der endte som et sort hul, mens den anden foreslår at det kan have været et sort hul der opslugte en hel stjerne skriver NASA.
Brasilianske forskere har fundet 3 hidtil ukendte åbne stjernehobe i Mælkevejen, ved at søge i data fra ESA's Gaia rumteleskop's andet data-release (DR2).De 3 hobe som er blevet døbt UFMG1, UFMG2 og UFMG3, ligger samlet og tæt på den allerede kendte stjernehob NGC5999. Hobene ligger omkring 4.900 lysår herfra, er ca. 20 lysår i diameter og anslås til at være 0,1mia, og 1,4mia år gamle og dermed ret unge Indtil nu har man identificreet ca. 1.000 åbne stjernehobe i vores kvadrant af Mælkevejena skriver forskerne på arxiv.org/abs/1812.10795
Siden man fandt den første Quasar 3C273 i 1963, som er drevet af et enormt sort hul,har man opdaget mange flere og har også studeret det centrale sorte hul i Mælkevejen.Men nu er det for første gang blevet muligt at studere hvordan gasser roterer hurtigt om et centralt sort hul udenfor Mælkevejen skriver Tel Aviv University. Studiet er lavet ved hjælp af GRAVITY, som er 4 teleskoper der arbejder sammen som ét 130m teleskop.
Siden de første opdagelse af gamma glimt (Elller Gamma Ray Bursts (GRB)) i 1967, har man fundet mange gammaglimt, men kun fra fjerne galakser som dermed udsendte dem tidligere i universet historie. Man har de sidste årtier lært en del om deres oprindelse, som man nu mener er fra døende ultratunge stjerner; Længe før de dør opstår der hurtige bølger i deres ydre atmosfære, som kaster masse væk fra stjernen. nærmest som en havevander og dermed vil danne en spiral af gasser omkring stjernen.
Fordi man hidtil kun har observeret gammaglimt i fjerne galakser, mente man at det var et fænomen der hører til i det tidlige univers og dermed næppe tæt på os. Men nu har man fundet er meget stor stjerne i Mælkevejen som netop er omgivet af netop sådan en spiral af gasser, som dermed måske er et forstadie til en serie gammaglimt skriver New York University
Gammaglimt er meget koncentrerede stråler af energi og plasma der udsendes fra stjernens poler. Så selvom et gammaglimt i Mælkevejen som rammer Jorden kan få katastrofale konsekvenser for livet på Jorden,er det meget usandsynligt at det lige skulle ramme os, og dermed ikke så bekymrende.