Her er en ung, åben stjernehob med både et drys klare blå stjerner og enkelte røde kæmpestjerner for kontrastens skyld. Det drejer sig om hoben Messier 47, og billedet er taget med Wide Field Imager-instrumentet på ESOs MPG/ESO 2,2m teleskop på La Silla Observatoriet i Chile.LÆS MERE HER
Messier 47 befinder sig omkring 1600 lysår fra Jorden, i stjernebilledet Puppis (på dansk Agterstavnen til himmelmyternes skib Argo). Den første til at bemærke hoben var den italienske astronom Giovanni Battista Hodierna en gang før 1664, og den blev så uafhængigt af det opdaget af Charles Messier, som åbenbart ikke kendte til Hodiernas opdagelser.
M47 er en af de stjernefattigste åbne hobe, men den er klar og ret nem at få øje på. Der er kun omkring 50 stjerner synlige i et område, som er cirka 12 lysår i diameter. Andre hobe kan indeholde tusinder af stjerner indenfor et lignende område.
Det har ikke altid været let at finde Messier 47, og faktisk mente man i en årrække at den var "væk", fordi Messier havde angivet koordinaterne forkert. Senere blev hoben genopdaget, og den fik et andet navne; NGC 2422. Det var først i 1959 at canadieren T. F. Morris fastslog, at de to hobe M47 og NGC 2422 var de samme, og han fandt ud af, hvad det var, Messier havde angivet forkert.
Stjernernes klare blåhvide farver er tegn på deres høje temperatur. Jo varmere des mere blå, og jo koldere des mere røde. Dette forhold imellem farve, lysstyrke og temperatur kan beskrives med den kendte Planckkurve. Men ved hjælp af den meget mere detaljerede metode for studie af stjernefarver, som kaldes spektroskopi, kan astronomerne lære meget mere - hvor hurtigt stjernerne drejer rundt, og deres grundstofsammensætning blandt andet. På billedet findes også nogle få røde stjerner. Det er røde kæmper, som er nået længere igennem deres livscyklus end de lettere og mere langlivede blå stjerner
M47 ser ud til at befinde sig tæt ved en anden stjernehob; Messier 46, men den sidstnævnte er meget længere væk (omkring 5.500 lysår) og den indeholder mange flere stjerner - mindst 500. Selvom der er meget flere stjerner, ser hoben svagere ud, men det skyldes afstanden.
På sin vis kunne man kalde M46 for M47s ældre søster. Den første er 300 millioner år gammel, og den anden er kun 78 millioner år. Derfor er de tungeste og klareste af stjernerne i M46 allerede kommet så langt i deres korte liv, at de er blevet usynlige, og mange af de andre er rødere og koldere på overfladen.
Billedet af Messier 47 er optaget som en del af ESO Cosmic Gems programmet.
Kilde:< a href="http://www.eso.org/public/" target="new"> ESO