I en artikel i Astrophysical Journal i 2015, annoncerede Professor Eric Mamajek, University of Rochester hvordan Scholz's stjerne 20 lysår fra Jorden, passerede tæt forbi Solen i en afstand af under 1 lysår for 70.000år siden. Dermed passere den næsten gennem Solens Oort komet sky, konkluderede Mamajek.

Dermed burde den have slået en stribe kometer ud af deres baner, som i et spil pool og efterladt dem i alle mulige anderledes baner.
Det har fået forskere fra bla. Cambridge og Madrid til at analysere 340 kometer med meget åbne hyperbolske baner, for at finde et spor efter begivenheden . Og de har fundet at en stor del af kometernes baner på netop det tidspunkt hvor Scholz stjerne passerede Solsystemet, var samlet på den samme del af himlen, i retning af stjernebilledet Gemini (Tvillingerne), hvor Scholz-stjernen befinder sig.

Carlos de la Fuente Marcos tilføjer i Royal Astronomical letters at "..man ville forvente at de på det tidspunkt var fordelt jævnt om Solen. Det kan være et tilfælde, men er usandsynligt at både tid og sted passer med Scholz stjernens passage."

Ifølge Mamajeks bane-beregninger over dens bane skulle den være passeret ca. 1 lysår fra Solen, men ifølge de nye beregninger af kometbanerne, kan den have passeret helt ind til 0,6 lysår fra os!

Deres undersøgelse understøtter altså Mamajeks baneberegninger for Scholz stjernen og hans teori om at den passerede meget tæt forbi Solen for 70.000år siden. Det er ikke et endegyldigt bevis for hændelsen, men forskerne er sikre på at yderligere undersøgelser vil understøtte det.

'Scholz stjernen' er faktisk et dobbeltstjernepar, bestående af en lille rød dværgstjerne med en masse på kun 9% af Solens, som omkredses af en endnu mindre brun dværgstjerne som er en lille "forfejlet" stjerne.

For 70.000 år siden dominerede Cro Magnon mennesket stadig Jorden og var ved at sprede sig fra det Afrikanske kontinent. De kan dermed have set Scholz' stjerne som en klar rød stjerne på himlen.

Kilder:
Monthly Notices of Royal Astronomical Society
SINC La Scienta es niticia
Harvard abstracts
Sciencedaily mfk