NASA's TESS rumteleskop (Transiting Exoplanet Survey Satellite) som blev opsendt i forgårs, er kommet godt op og er i sin planlagte bane. De næste 60dage vil gå med at få den ind i sin endelige bane og checke instrumenter. Derefter vil den bevæge sig i en 13,7dages elliptisk bane om Jorden, som vil gøre det muligt at sende hele billeder tilbage til Jorden og ikke kun data.
TESS skal lede efter exoplaneter på samme måde som Kepler rumteleskopet, men hvor Kepler skulle finde ud af hvor almindelige planeter er, skal TESS lede efter exoplaneter om vores nærmeste nabo-stjerner, som vi vil kunne se direkte med større teleskoper.
Se 'NASA Planet Hunter on Its Way to Orbit' fra NASA