Sort hul i dværggalakse.

Details

Written by Henrik Rosenørn

Category: Interstellart stof

Published: 02 August 2020

Forrige år lykkedes det jo at fotografere omridset af det enorme centrale sorte hul i en stor nabogalakse.
Nu har ALMA fotograferet området umiddelbart omkring en helt anden klasse centralt sort hul; Nemlig et meget mindre sort hul på kun 550.000 solmasser, beliggende i dværggalaksen NGC404

Det er ganske vist ikke lykkedes at komme helt så tlt på som det planet-store Event-Horizon Telescope,men det er alligevel lykkedes ALMA at vise detaljer i de gasser der omgiver det sorte hul, helt ned til under en parsec! (3,4 lysår).

Studiet er især interessant, fordi det gør det muligt at beregne dynamikken i de hvirvlende gasmasser om det sorte hul mere detaljeret; Det er nemlig ikek alle dværggalakser der har centrale sorte huller - så hvor stor skal en galakse en egentlig være - eller hvad skal der til - for at der samles et sort hul. Og det mener forskerne altså at de er kommet et skridt nærmere svaret på, skriver de i artiklen Revealing the intermediate-mass black hole at the heart of the dwarf galaxy NGC 404 with sub-parsec resolution ALMA observation på Oxford Academics

Sjældent magnetar-udbrud

Details

Written by Henrik Rosenørn

Category: Stjerner

Published: 09 July 2020

12 mar 2020 opfangede Swift rumteleskopet et udbrud fra kilden Swift J1818.0–1607, som skulle vise sig at være en sjælden opdagelse;

Neutronstjerner er små men meget tunge rester efter supernovaer, som roterer meget hurtigt. Men de ligner meget en lidt anden type kompakt legeme, kaldet magnetarer. De roterer lige så hurtigt og endda hurtigere end neutronstjerner og så har de et kraftigt magnetfelt, som virker som en meget højfrekvent radiosender, der dermed udsender blød røntgenstråling. Man har længe anset magnetarer for at være nogle lidt specielle neutronstjerner.

Men udbruddet fra den nyfundne magnetar . som kun er 240-320år gammel og roterer på kun 1,4 sek - ligner en anden mere almindelig neutronstjerne PSR J1119−6127 rigtigt meget; Så meget at de tilsammen næsten er et "missing link" mellem neutron- og magnetar-stjerner.

På baggrund af deres analyser og sammenligninger foreslår de derfor at magnetarer kan være meget energirige stjernerester som enten:
- Har en lidt skæv fordeling af magnetisk materiale som med tiden udjævnes, eller
- Er " født" magnetiske, men efterhånden får dækket/skjult sin overflade af materiale der falder ned på den.
(Der er så ikke helt deres egne eller helt nye teorier, men fundet understøtter dem). Fundet som publiceres i Astrophysical Journal er også publiceret på arXiv Spectropolarimetric properties of Swift J1818.0−1607: a 1.4 s radio magnetar