Da Apollo astronauterne satte foden på Månen i 1969, kunne verden se dem hoppe rundt og falde flere gange. Det skyldtes ikke kun Månens lavere tyngdekraft, men i lige så høj grad de 120kg tunge rumdragter.
NASA præsenterede i går 2 prototyper på de kommende rumdragter til bemandede Måne- og Mars missioner. De nye rumdragter er væsentligt lettere takket være nye materialer, giver langt større bevægelsesfrihed med nye designs og med langt bedre klimakontrol med nye teknologier.
Der blev præsenteret 2 nye modeller: En regulær rumdragt kaldet xEMU (Exploration Extravehicular Mobility Unit), samt en orange beskyttelsesdragt kaldet Orion suit eller OCSS (Orion Crew Survival System) til opsendelser og andre risikable manøvrer som kun skal beskytte mod kortvarigt vacuum.