Rumteleskoper

Voyager 1 og Voyager 2 er nu begge i det interstellare medium (ISM)
Voyager 1 og 2 er nu begge ude af Solsystemet, konkluderer forskerne der har kontrolleret sonderne.

Voyager sonderne blev opsendt i 1977, passerede Jupiter og Saturn i 1980-81. Mens Voyager 1 fortsatte ud af solsystemet, passerede Voyager 2 Uranus i 1986 og Neptun i 1989. Den er nu efter 42års rejse, 119,7 Astronomiske enheder (AU) ude - Dvs at den nu er 119,7 x længere fra Solen end Jorden er. Det sidste årti har Voyager sonderne kun sendt få data om især stråling tilbage til Jorden med ugers mellemrum, for at spare på strømmen.

På baggrund af analyser af disse data, konkluderer forskere fra Iowa nu, at Voyager 2 trådte ud af Heliospausen og ind i det InterStellare Medium (ISM) d. 5 november 2018 - dvs for et år siden. Når de først kan konkluderer det nu, skyldes det at det kunne være "noget andet" der forårsagede den målte 3-dobling af strålingsniveauerne omkring sonden. Men nu hvor niveauet har været konstant højt så længe, er de ret sikre på at det er fordi den er ude i ISM, som NASA allerede skrev om 10 nov 2018
Strålingsniveauerne fra Voyager 2
På grafen herover ses strålingsniveauerne fra Voyager 2
Konklusionen kommer efter en stribe publiceringer i Nature Astronomy, om målingerne fra Voyager 2:
Voyager 2 plasma observations of the heliopause and interstellar medium
Cosmic ray measurements from Voyager 2 as it crossed into interstellar space
Magnetic field and particle measurements made by Voyager 2 at and near the heliopause
Energetic charged particle measurements from Voyager 2 at the heliopause and beyond
Det Europæisk-Russiske eRosita røntgen rumteleskopets første billeder
Efter et 10år langt udviklingsarbejde mellem Russiske og Europæiske forskere, blev røntgen rumteleskopetg eRosita endelig opsendt 13 juli 2019 med kurs mod Lagrange 2 som er et ligevægtspunkt mellem Solen og Jorden, placeret modsat Solen, i skyggen af Jorden.

Med sine 7 teleskoper og instrumenter har eRosita et langt bedre og nyere udstyr, end det 20år gamle Chandra røntgenrumteleskop. eRosita kan dermed opløse langt mindre detaljer end Chandra, tage røntgenspektre og meget andet, som mkan afsløre neutronstjerner, sorte huller og varme gasser i det interstellare eller intergalaktiske rum skriver Max Planck Gesellshaft.

Billedet herover af vores nærmeste nabogalakse den Store Magellanske Sky er taget med alle 7 instrumenter og viser hidtil usete detaljer, som varme gasser mellem 2 mindre nabohobe,supenovarester og meget mere.
ESAs nye generation satellitter: Eutelsat Quantum Som en del af ESA's Advanced Research in Telecommunications Systems (ARTES), er engelske Surrey Satellite Technology Ltd og Airbus UK ved at lægge sidste hånd på integrationen af instrumenter på platformen til en ny satellit døbt 'Eutelsat Quantum'
Det nye ved Quantum-koncept er at den er helt software-drevet og dermed fuldstændigt kan omprogrammeres til nye opgaver, mens den er i kredsløb. Konceptet er i første omgang tiltænkt det kommercielle marked. Men Quantum satelliter kan dermed i fremtiden i princippet udføre Jord-observationer i en årrække for senere at blive omprogrammeret og sendt til nye opgaver fx. i en bane om Mars!

Den færdige satellit skal nu testes i simuleringer af det barske rummiljø, for at sikre det kan klare opgaven skriver ESA
Målinger af strålingsniveauerne fra Voyager2 sonden i  2018
Voyager 1 forlod Heliossfæren i 2012, mens den lidt langsommere Voyager2 stadig har været indenfor Solens indflydelsesområde, hvor dens instrumenter mest har registreret plasma der flyder ud fra Solen (solvinden). Det er især dens PLE instrument (Plasma Science Experiment) der registrerer denne stråling.

Men 5 november faldt plasmaflowet dramatisk, mens mængden af mere høj-energisk kosmisk stråling steg tilsvarende og niveauerne har holdt sig sådan siden. Eftersom Voyager 2's PLE holdt op med at fungere i 1980, er det første gang man direkte har kunnet måle det kosmiske strålingsmiveau udenfor Heliosfæren skriver NASA
Parker solsonden sender sine første data tilbage til JordenParker solsonden som blev opsendt i August og forrige uge sendte et "OK" for alle systemtests, begyndte 31 oktober sin første tur ind gennem Solens ydre atmosfære og er dermed begyndte at opsamle data skriver John Hopkins University. 6 november var Sonden tættest på Solen i sin bane og dermed kun 24millioner km over Solen.
Sondens elliptiske bane vil føre den ud igen og tættere på Jorden, hvor den forventes at begynde at sende data tilbage til Jorden d. 7 december