I mandags nåede NASAs OSIRIS-REx sonde den kun 262m store asteroide 105519 Bennu. OSIRIS-REx skal bruge 2 år på at studere Bennu i detaljer og slutte af med at returnere til Jorden med en overflade-prøve fra Bennu.
Bennu er interessant på 2 måder:
1. Den er en uberørt rast ra Solsystemets dannelse
2. Det er en potentiel farlig NEO-asteroide (Near Earth Orbit),som passerer Jorden hvert 6 år og har 1:2700 chance for at ramme Jorden indenfor de næste 178år.
Astronomerne holder nøje øje med potentielt farlige asteroider og beregner deres baner langt ud i fremtiden. Men da Bennu vil passere indenfor få millioner km fra Jorden i 2054, 2060, 2080 og 2135, kan dens bane ændre sig en smule ved hver passage og så har man ikkke længere helt styr over hvor langt fra Jorden den vil passere næste gang. Så efter den anden passage i 2060 begynder man at blive usikker på dens bane, så ved dens tætteste passage mellem Jorden og Månen i 2135 er baneusikkerheden så stor at man ikke kan sige om den vil ramme Jorden. Det er bla derfor derer så stor interesse for Bennu skriver NASA