ESO deltog i observationerne med sit flagskib, Very Large Telescope (VLT). På VLT er instrumentet SPHERE monteret, og det er et af de få instrumenter i Verden, som er i stand til at tage billeder, som er skarpe nok til at skelne de to komponenter, som asteroiden består af. Deres indbyrdes afstand er omkring 2,6 kilometer.
SPHERE er bygget til at observere exoplaneter. Det helt moderne system AO (det står for adaptive optics) korrigerer for atmosfærens uro, og giver billeder, som er lige så skarpe, som hvis teleskopet var ude i rummet. Instrumentet har også en koronagraf installeret, så skæret fra klare stjerner kan dæmpes, og de svagtlysende exoplaneter i kredsløb om stjernerne kan observeres direkte.
"Disse data i kombination med alle de andre, som vi har fået fra andre teleskoper i løbet af IAWN-kampagnen, bliver vigtige i arbejdet med at vurdere hvilke forsvarsstrategier, man skal bruge i det tilfælde, hvor en asteroide har kollisionskurs imod Jorden," forklarer ESO-astronom Olivier Hainaut. "I dette værste tilfælde er det også vigtigt at kunne forudsige, hvordan en asteroide vil indvirke på Jordens atmosfære og overflade, så vi kan forberede os på skadevirkningerne ved et eventuelt nedslag
"Dobbeltasteroiden susede forbi Jorden med 70 000 km/t, så det at følge den med VLT var en stor udfordring," sagde Diego Parrguez, som var 'pilot' på teleskopet den pågældende nat. "Kameraets synsfelt er bare 50 kilometer ude i den afstand, hvor 1999 KW4 befandt sig." Det krævede al hans ekspertise og øvelse at kunne låse teleskopet fast på denne hurtige asteroide, og følge den med SPHERE.
Bin Yang, som er astronom ved VLT fortæller: "Da vi så ledsageren til asteroiden i de korrigerede billeder med AO-systemet tilkoblet, var det en spændende oplevelse. I det øjeblik følte vi, at al arbejdet og al bøvlet var umagen værd." Mathias Jones, som en af de andre VLT astronomer, som var med under observationerne, forklarede nærmere: "Atmosfæreforholdene den nat var meget dårlige, så AO-systemet brød ned, og det gjorde det særligt svært at observere den svagtlysende asteroide. Det var en stor oplevelse at se, at vores hårde arbejde bar frugt på trods af vanskelighederne!"
Selvom 1999 KW4 ikke truer os, så ligner den til forveksling en anden dobbeltasteroide, som hedder Didymos, og den kan faktisk komme i farlig nærhed af Joden en gang i den fjerne fremtid.
Didymos, og dens ledsager, som kaldes "Didymoon" er målet for et eksperiment, som kommer til at indgå i forsvaret af vores planet. NASAs rumfartøj DART bliver styret ind i Didymoon for at forsøge at ændre dens bane omkring den større tvilling, for at se, om det er muligt af afbøje banerne for asteroider. Efter nedslaget på Didymoon skal ESAs mission Hera studere de to Didymos-asteroider i 2026 for at indsamle vigtige informationer, blandt andet om massen for Didymoon, overfladeegenskaberne og den form, som krateret efter DART har fået.
Hvis den slags missioner skal lykkes, kræver det samarbejde imellem flere organisationer, og sporingen af NEO'er er et større forcus for samarbejdet imellem ESO og ESA. Det samarbejde har været i gang siden den førse heldige sporing af et NEO objekt, som potientielt kan være farligt tidligt i 2014.
"Vi er glade for at kunne spille en rolle i at holde Jorden i sikkerhed for asteroider," sagde ESOs generalsekretær Xavier Barcons. "Ud over at bruge de gode muligheder, som VLT tilbyder, samarbejder vi med ESA i at skabe prototyper til et større netværk, som skal forbedre opdagelse, sporing og karakterisering af asteroider et trin højere end nu."
Forbiflyvningen for nyligt af 1999 KW4 sker blot en måned inden Asteroid Day 30 juni, som er en officiel FN-dag rettet imod uddannelse og opmærksomhed omkring asteroider.
Kilde: ESO