Asteroider

Hayabusa2 landing på asteroiden Ryugu
Den Japanske rumfartsorganisations JAXA meddelte tidligere idag i at deres Hayabusa2 sonde er landet på asteroiden Ryugu, som den har kredset om siden sidste år. Hayabusa2 skal optage prøver fra asteroiden og vende tilbage med prøver til Jorden skriver JAXA, ligesom dens forgænger Hayabusa, som crashede under nedstigningen, men alligevel fik afleveret enkelte små prøver fra dens asteroide.
Kuiper bælte Objektet KBO Ultima Thule  2014 MU69 New Horizon sonden er den hurtigste rumsonde nogensinde, så da den passerede Kuiper Bælte asteroiden 2014 MU69 (Ultima Thule) fik den ikke tid til de store observationer. De tidligere billeder og data har vist at det er en dobbeltasteroide.Men de sidste billeder af den viser at den ikke består at to runde dele, men snarere af to flade dele. Den ligner med andre ord mere en kaktus end en snemand.

"Det er virkelig en utrolig billedsekvens sonden har taget milliarder af kilometer fra Jorden. Noget som dette er aldrig fanget på billeder før" siger mission Principal Investigator Alan Stern, fra Southwest Research Institute, skriver NASA
En mindre Edgeworth-Kuiper Belt Object (KBO) asteroide Det er lykkedes Japanske astronomer på et meget begrænset budget at finde en kun 1,3km Kuiper bælte asteroide (KBOO). Man kender adskillige større Kuiper-bælte objekter som Pluto. Men man har længe søgt efter et "missing link" fra Solsystemets dannelse: Et mindre planetisimal som er en af de byggesten planeterne blev dannet af,men som er svære at finde så langt ude i solsystemet.

Fundet blev gjort ved hjælp af 2 mindre C11 28cm amatørteleskoper, placeret på taget af NAOJ, hvorfra de observerede 2.000 stjerner i 60timer, indtil en af stjernerne blev formørket da asteroiden passerede ind foran den.
Fundet er publiceret i Nature

Når den 780m store Didymos asteroide som har en 120m stor måne passerer Jorden i 2020, vil den blive mødt af ESAs Hera satellit. Udover videnskabelig interesse er formålet med Hera at forberede teknologier til at afværge asteroider der kan true Jorden.
Men Hera vil ikke være alene, men vil blive fulgt af 2 mindre 6-enheders cubesat sonder som skal gå tættere på Didymos kaldet APEX og Juventas
- APEX (Asteroid Prospection Explorer) skal lave spektroskopiske analyser
- Juventas som bla er lavet af danske GomSpace skal lave detaljerede gravitionelle målinger af de 2 asteroider og dermed også afdække deres indre.
Kilde: ESA
Seneste billeder af KBO asteroidem Ultima Thule fra New Horizon sonden John Hopkins University har publiceret nye bedre billeder af Ultima Thule Kuiper Bælte Objektet.

Billederne er taget af New Horizon sonden, da den passerede asteroiden 1/1 kl. 18.33 DST med en hastighed af 51.000km/t.

De 2 billeder der er sammensat her, er taget med 38 minutters mellemrum, og viser detaljer ned til hhv 310m og 140m, skriver JHU