Da Juno sonden 27 august passerede tæt forbi Jupiter, fik den det første kig vi nogensinde har haft af gasplanetens nordpol. Noget hverken Voyager sonderne eller Cassini så, da de passerede den;
Astronomer der forventede noget á la Saturns hexagon-skyformationer over polerne blev slemt overraskede over billederne fra Juno. Men udover de uventede skyformationer, der næsten ligner geologiske formationer, fandt man en meget markant "bræmme" af Auroroa (nordlys), og registrerede nogle spøgelsesagtige radiosignaler, far et område højt over atmosfæren. Det vil nok tage noget tid og nogle flere passager over Jupiter, før vi får svar på hvad det egentlig er vi ser!
I weekenden tordnede Juno sonden lavt henover Jupiter med 208.000km/t, kun 4.200km over dens skytoppe. Det var Junos første flyby forbi Jupiter og den tætteste den vil lave i sin primære missionsfase. Manøvren var et led i en kort serie af omkredsninger, der skal bringe den ind i dens endelige bane om Jupiter (SOm dog kan ændres senere, ligesom Cassini-sonden har gjort det).
Jupitermånen Io som kredser tæt om kæmpeplaneten Jupiter, formørkes flere gang dagligt af gasplaneten. Io har også en "dag" og en "nat" side, men her fra Jorden og vores rumteleskoper, kan vi kun se dagsiden. Til gengæld kan man se hvad der sker "om morgenen", når den dukker frem bag Jupiter og igen komer solskin og temperaturen stiger fra -167'C til -148. De 2 timer lange formørkelser får dens svovldioxid-atmosfære (SO2) til at fryse ned og næsten forsvinde. Når den kommer ud i solen igen, fordamper svovldioxid-isen og genetablerer atmosfæren."Det bekræfter at atmosfæren er i en konstant tilstand af kollaps og reparation og viser at en stor del af atmosfæren dannes af fordampning af SO2-is" siger John Spencer fra SwRI
Juno sonden sluttede 4 juli en 5år lang rejse til Jupiter, da den bremsede med motoren, for at lade sig indfange af Jupiter. Igår nåede den så det yderste punkt i sit nye indfangnings-kredsløb om Jupiter. Den er derfor nu begyndte et fald ind mod Jupiter hvor den d. 27 aug er tættest på planeten, kun 4.200km over Jupiters skytoppe! Indfangsnings-kredsløbet er et langstrakt 53 dages kredsløb, som den skal tage 2 af baner om, inden den går ind i det endelige tættere 14 dage lange kredsløb om gasplanetern
I modsætning til ankomsten 4 juli, vil Juno nu have alle instrumenter tændt under den tætte passage, så der er udsigt til nogle fantastisk detaljerede nærbilleder af Jupiter.
En af de ting der længe har undret planetforskere, er hvordan Jupiters øvre atmosfære kan være så varm som den er; På alle andre planeter bliver atmosfæren koldere jo længere man kommer op, men på Jupiter er den øvre atmosfæretop - ca. 500km over de synlige skytoppe - varmere.
Forskerne fra Boston University har målt temperaturerne med infrarøde optagelser af Jupiter, men de fandt at temperaturerne var højest over den sydlige hemisfære og især over den del hvor den store røde plet befinder sig.
De har derefter vist hvordan varmekonvektion fra den store storm kan brede sig over store dele af