Ved hvad han beskriver som "et tilfælde" gav han sig til at sammenligne sine beregninger og modeller af den kemiske sammensætning i den planetariske støvskive med 14 velstuderede kometers sammensætning; " Vi lavede en statistisk analyse, for at se om der var et specielt tid eller sted i det unge solsystem, hvor de kemiske modeller matchede komet-dataene". Det viste der sig at være og i et overraskende omfang, da det viste sig at alle 14 kometers sammensætning viste samme tendens "Der var en enkel model der matchede alle kometerne bedst, hvilket indikerede at de har samme oprindelse"
Modellen viste at de alle stammer fra et område relativt tæt omkring den unge sol, men langt nok ude til at CO molekyler er frosset ned ved 21-28'K. Kometernes kemiske fingeraftryk indikerer nemlig, at de må være samlet og dannet, mens deres CO-komponenter har været frosset, hvilket efterlader specifikke kemiske aftryk som kan genkendes i dataene, såvel som i modellen. Sådanne kemiske processer i is foregår langsomt og kan have taget op til 1 mio år, hvilket forklarer kometernes forskelligheder, når de kan være blevet afbrudt i løbet af denne periode. Kometerne kan derefter senere være blevet forstyrret og spredt af planeterne og især Jupiter, for at forklare hvordan de er endt i så forskellige baner om Solen, skriver Leiden University