I 1968 observerede og fotograferede astronauterne på Apollo programmet et skær over månens horisont før solopgang, som ikke burde være der når Månen ingen atmosfære har.
En ny model kan forklare fænomenet som støv, og en månesonde opsendes om 2år som kan løse mysteriet
Det er uvist om fænomenet som kaldes LHG (Lunar Horisontal Glow) er et globalt fænomen på Månen, eller om det er begrænset til området omkring terminator, hvor Surveyor 7 observerede det.
Teorien er at det er støv fra små meteornedslag der hænger som en sky over Månens overflade. Ved at lave en computermodel der beregner hvordan støv der kastes ud i rummet med en hastighed der er mindre end Månens undvigehastighed langsom kommer ned igen, og sammenligne det med Zodiakal-lyset (Skæret fra Solen udenom dens lysskive) har modellen rekonstrueret observationerne fra 1968. Se fig. herunder.
Men man mangler at finde ud af om der er sådan en sky om hele Månen, eller den kun opstår lokalt, og om det kan udgøre en risiko for månefærde.
NASA er ved at lægge sidste hånd på rumsonden LADEE (Lunar Atmosphere and Dust Environment Explorer) som skal opsendes i 2012 på en Minotaur-V raket. LADEE skla også undersøge de elektrostatiske påvirkninger omkring Månen.