En række månesonder har jo vakt begejstring ved at finde vand-is begravet i Måne-støvet og i bunden af kratre. Men nu har forskere fra University of New Hampshire fundet at Måne-vandet er ændret af den hårde kosmiske stråling, så det er forskelligt fra Jordens vand, og har samtidigt forklaret hvorfor Månens regolide materiale som indeholder vandet er blevet mørkere
Kilde: University of New Hampshire
Månens have formodedes at være blevet til efter en meteor-regn kaldte 'Late Heavy Bombardement' (LHB) som man har ment skyldtes at - især de ydre - planeter vandrede indad i solsystemet efter deres dannelse. Men den forklaring mener Matija Cuk fra Harvard ikke hænger sammen; Istedet forslår hun at LHB skyldtes en "almindelig" meteorsværm, med enkelte store sværme af klumper, hvoraf en af disse tilfældigvis ramte Jorden og Månen.
Kilde: Harvard
NASA-teamet bag LRO sonden har lavet 2 nye videoer om Månen, baseret på LRO's billeder og nye fund: Den ene om hvordan Månen og dens kratre og have blev til, og den anden er en guidet tur henover Månen og ned i flere prominente månekratre. Helt klart værd at se!
Geologiske analyser af Månens overflade viser at områderne omkring kratrene er præget af deponeringer af smeltet materiale. Og det er ikke godt nyt, hvis man vil lande på Månen - og især nærheden af kratre i håb om at finde vand, fordi det giver et meget kuperet terræn. Apollo-, Luna- og Surveyor landingerne i 1960-70'erne, lå mest på- eller i udkanten af havene, så der stødte man ikke på det, og LRO billederne viser kun detaljer ned til 1-2m
Kilde: American Geophysical Union
En af de nyere teorier om Jordens dannelse er, at den oplevede et senere intensivt komet-bombardement kaldet LHA (Late Heavy Bombardement), som bragte vandet til Jorden. Et studie af en række af de større Måne-kratre som er senere end måne-havene - ca. 1 mia. år efter Månens dannelse - viser at de blev skabt af nedslag med større hastighed end senere og tidligere kratre. Og da Kometer rammer hurtigere end meteorer, understøtter resultatet teorien om at LHA bestod af kometer
Kilde: lunarscience.arc.nasa.gov