Nylige analyser af Månen viser at dens overflade indeholder en hel del vand, som er bundet til chlor-isotoper i månegruset og klipperne.  Men en ny simulation af solstrålingens effekt viser at man ikke kan regne med chlor-isotoperne som indikator og at Månen derfor nok er tør.

Månen regnes for at  være dannet efter at Jorden blev ramt af et andet større legeme. Dermed var der fra Månens start samme grundstoffer til stede på Månen som på Jorden.

Og et af de stoffer der findes begge steder, er chlorin-35 og chlorin-37 isotoperne. De er begge kendetegnet ved at knytte sig MEGET stærkt til vand. Så hvis der var vand og Chlorin-isotoperne da Månen blev dannet, er der intet naturligt der kan fravriste vandet fra chlorinen, som dermed stadig må være "vådt". Det er hypotesen bag offentliggørelserne af fundene af vand på Månen.

Men de nye simulationer af forholdende på Månen som omfatter disse isotoper når de bliver direkte og indirekte udsat for varme, kulde og UV -stråling fra Solen viser, at chlorinforbindelserne ikke holder i længden, og at chlor-isotoperne dermed ikke kan bruges som indikator for vand.

Det stemmer også overens med andre målinger af Månens spektrum, som ikke har kunnet finde vand-signaturer. Månen er med andre ord tør.

LÆS MERE hos Los Alamos National Laboratory