Mars
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Solsystemet
- Category: Mars
Mars har fra tid til andne været dækket af globale støvstorme, som i virkeligheden er mange små støvstorme, som smelter sammen og ender med at dække hele planeten, ligesom sidste år. De kommer dog normalt kun med årtiers mellemrum.
ESAs Mars express sonde, har i maj-juni holdt øje med en enlig regional støvstorm, som har passeret ind over Mars's isdækkede nordpol. Det er forår på Mars, så nordpolen varmes op, og der er i forvejen støv og dampe fra polen i luften, som danner skyer. Derudover har stormen støv spredt sig så meget op i de øvre lag af Mars's atmosfære-system, at billeder af planeten i øjeblikket virker slørede.
Stormen er interessant, fordi man har haft lejlighed til at se den dannes og -lidt usædvanligt - drive ind over polen, hvor man har kunnet studere dens samspil med skyerne, for til sidst at drive ned mod ækvator hvor den er blevet spredt og opløst, skriver ESA
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Solsystemet
- Category: Mars
For 2 uger siden registrerede Mars roveren Curiosity et usædvanligt højt niveau af Methan, på det ler-lags plateau ved foden af det centrale bjerg i Galekrateret den står på nu.
Målinger fra den sidste uge har siden vist et brat fald i methan-niveauet, til et niveau der kun er lidt over normal niveauet for Mars's atmosfære. Normalniveauet er ca 0,7-0,8ppm (part-per-milliard). Målingen forrige uge var helt oppe på 7ppm og er nu faldet til ca. 1 ppm.
Interessen for methan-målingerne skyldes at methan ikke er et stabilt stof, som derfor må komme et sted fra og der er kun 3 muligheder:
1. Geologisk aktivitet (som man har regnet for ophørt på Mars)
2. Biologisk aktivitet
3. En lomme af gammel methan er sivet op fra undergrunden.
Desværre er Curiosity roveren ikke udstyret med instrumenter der kan afgøre om det er den ene eller anden kilde, men da fundet kan være den "rygende pistol" efter liv som har været et hovedformål for alle Marsmissioner, har forskerne besluttet at blive på det ler-plateau Curiosity holder på skriver NASA
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Solsystemet
- Category: Mars
Curiosity roveren hard en sidet uges tid befundet sig på et geologisk meget interessant lerbærende plateayú i Galekrateret, for foden af kraterets centrale bjerg. Geologier interesserer sig især for ler, fordi det typisk associeres med deponeringer fra vandige opløsninger.
Man har ved tidligere lejligheder rundt om på Mars, detekteret methan i atmosfæren, men uden at kunne lokalisere kilder til methanen. Methan (CH4) er interessant fordi det stammer fra liv eller fra aktiv geologi. Og eftersom man ikke kender til eksempler på aktiv geologi på Mars, kan det være et ret spændende fund på den ene eller anden måde.
Men nu har Curiositys Sample Analysis at Mars (SAM) spektrometer registreret den højeste koncentration af methan man hidtil har registreret på Mars, med en mængde på 21 part per mia. (ppbv) skriver NASA
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Solsystemet
- Category: Mars
Der er talrige observationer af skyer på Mars,både fra roverne, marssonderog fra Jorden. Men man har aldrig helt kunnet forklare hvordan skyerne dannes. For jo; Mars har jo en atmosfære. Men skyer som vi kender dem fra Jorden, dannes ikke ud af den blå luft,men skal have luftbårne mikropartikler, for at vanddampe i mellem-højder kan fortætte sig til luftbårne dråber og de findes ikke på Mars (Høje skyer kan dannes pga kosmisk stråling)
Men en ny artikel i Nature Geoscience fra University of Colorado redegør for hvordan astronomer der har arbejdet i årevis med at få computermodeller til at genskabe skyerne, har taget meteornedslag med i beregningerne.
Og selvom Mars atmosfære er meget tynd, så den ikke kan bremse meteorerne, så rammes Mars i gennemsnit af ikke mindre end 3 tons meteorer dagligt. Dermed vil der i deres simulation samles nok til at kunne forklare skyerne. "Vores model kunne ikke danne skyer i mellem-højde før, men nu er de der og alle de rigtige steder" siger medforfatter Victoria Hartwick.
Skyer er ikke kun interessante fordi de er hjemlige,men også fordi de kan have stor effekt på klimaet. For mellem-højde skyer på Mars kan hæve temperaturen op til 10grader. Og hvis Mars sandsynligvis blev ramt af langt flere meteorer i det tidlige solsystem, kan de have skabt en drivhus effekt, som kan forklare hvordan Mars engang kan have haft flydende vand i længere perioder.
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Solsystemet
- Category: Mars
NASA's Curiosity rover som er nået frem til plateauet "Clay bearing Unit", ved foden af Mount Sharp bjerget, som man havde udset sig som et mål allerede før landingen i 2012. Efter 2 boringer i overfladen på plateauet, har roverens CheMin (Chemistry and Mineralogy) instrument fundet særdeles mange mineraler i laget, som vidner om en våd fortid og bekræfter at det er ler der dækker området. Ler er et karakteristisk sediment efter vand og det - sammen med de mange mineraler - er ifølge geologerne et ret sikkert tegn på at der har været vand i krateret.På dette "selfie" billede Curiosity tog 12 maj, ses begge boringer - den ene i baggrunden th. og den anden som Curiosity er igang med at udføre. Samme dag tog den også billeder med navigationskameraet, som afslørede tydelige skyer, som givetvis er vand-is skyer i 31km højde skriver NASA/JPL