Mars
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Solsystemet
- Category: Mars
Mars's atmosfære er meget tynd - kun 0,2% af Jordens tryk.den er forholdsvist almindelig og består mest af CO, men indeholder også spor af ozon og methan, som man længe har diskuteret kilden til, eftersom methan normalt nedbrydes i hårdt sollys som på Mars.
Man har et par gange registreret forhøjede methan-koncetrationer i Mars' atmosfære, men man kunne ikke sige hvor det kom fra.
Men nu har 2 nye artikler redegjort for hvor 2 af disse udslip sandsynligvis stammer fra, og de peger begge på det samme område omkring Gale-krateret hvor Curiosity roveren befinder sig (Udslippende var fra før Curiosity landede, så det er ikke forurening).
Methan er både interessant for en bemandet mission til Mars, som kan udvinde ilt og vand fra det, men er også videnskabeligt interessant, fordi methan kan stamme fra geotermisk aktivitet eller fra liv skriver Planetary Science Institute
"Det er et overraskende og interessant resultat,eftersom 2 uafhængige metoder og observationer begge peger på den samme region som kilde til methanen. Og at identificere kilden til methanen er det første skridt i retning af at forstå oprindelsen og signifikans" siger PSI forskeren Dorothy Z. Oehler
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Solsystemet
- Category: Mars
Mars har 2 små måner - de kun 11,5 og 2,3km store Phobos og Deimos, som kredser lavt og hurtigt over Mars. Og ligesom på Jorden kommer de af og til imellem Mars og Solen og skaber solformørkelser. Solen fylder selvfølgeligt mindre set fra Mars end fra Jorden, men da månerne er så små kan de ikke lave en total solformørkelse.
I slutningen af marts lykkedes det Curiosity roveren inden for en uge at fange hele TO solformørkelser på en uge. Udover at fotografere dem, kunne dens navigationskameraer også vise deres små skygger fare henover landskabet!.
"Formørkelser, solopgange og vejrfænomener gør Mars mere virkelig for folk, som en verden der både ligner og er anderledes end vores egen verden."citerer NASA Mark Lemmon, Texas A&M University
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Solsystemet
- Category: Mars
Efter Italienske forskere i november 2018 viste at der findes søer af flydende vand under Mars polkalotter, har det sat yderligere skub i forskningen omkring eksistensen af underjordisk flydende vand på Mars. Man har tidligere fundet adskillige nyere "Gullies" eller kløfter i kratervægge på Mars, som man har ment kunne skyldes grundvand tæt på overfladen. Især én nydannet kløft som ESA havde fotograferet før og efter dens dannelse, har vist at der ér aktive processer igang. Men problemet med ideen om aktivt grundvand tæt på overfladen, er at Mars er dybfrossen.Blandt andet derfor foreslår forskere fra University of Southern California, at disse Gullies kan være grundvand der er presset op fra dybereliggende grundvandsreservoirer, hvor tryk og temperaturforhold bedre kan holde vandet flydende.
"Vi foreslå derfor en alternativ hypotese om at de stammer fra en dybereliggende grundvandskilde under tryk, som presses op tiloverfladen lang revner i undergrunden. Vi har set de samme processer i Sahara og på den Arabiske halvø, som hjalp os til at undersøge de samme mekanismer på Mars" siger forskeren Essam Heggy
De konkluderer på den baggrund at revner inde i nogle Mars kratre har gjort det muligt for vandet at blive presset op til overfladen, og de har vist hvordan denne proces kan forklare de skarpe linjer i kratervæggene, skriver University of Southern California
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Solsystemet
- Category: Mars
Mars er tør og rigtigt meget indikerer at den har været det i mange milliarder år. Men en ny undersøgelse af de mange gamle flodlejer som er publiceret i Science, viser at der må have flydt vand i dem for kun 1 milliard år siden.
Forskerne er selv mystificerede over fundet, netop fordi mange andre geologiske fund tyder på at Mars overflade har været tør meget længe, men andre andre nye undersøgelser har vist at der selv idag er flydende vand under polerne.
Professor i geologisk videnskab Edwin Kite har tidligere vist at floderne har være dannet af regn eller sne. Men de nye undersøgelser viser at der har skullet meget store nedbørsmængder til at forklare den meget brede floder.
Han foreslår derfor at Mars's klima kan have en sovende drivhuseffekt, som har virket som en "on/off" til kortvarige våde perioder på Mars, helt op til nyere tid skriver University of Chicago
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Solsystemet
- Category: Mars
MOLA kort centreret om Mars-koordinaterne 5°31'17"N, 30°51'24"W, med en opløsning på 460 m/pixel
For næsten 50år siden sendte Marine9 sonden billeder af noget der lignede et voldsomt floddelta, som geologerne mente måtte være dannet efter en kataklysmisk oversvømmelse af området for 3,5 mia år siden. Derfor landede man i 1997 Pathfinderen som sendte Sojourner roveren ud på en kort tur i netop det område, for at teste denne hypotese med fund af sedimenter der kunne vise at der havde været vand i deltaet
Men nye geologiske analyser af området med det digitale højde-kort MOLA og spektroskopiske data over området fra rummet som er publiceret i Nature, viser at den landede i et bassin som tidligere var blevet fyldt med lava og derfor havde modstået vandet, så Pathfinder dermed landede på et område som kun havde oplevet lidt vand ved "spild" fra det store hav 250km længere nordpå. Forskernes modeller viser at søen blev dannet- måske efter et meteornedslag - for 3,4 mia år siden. Derved løb store vandmasser ud fra havet og skabte deltaet. det frøs hurtigt til og overlevede nogle tusinde år inden det fordampede (sublimerede) skriver Planetary Science Institute