Mars Curiosity roveren har et meget unikt instrument ombord: CheMin-kameraet. CheMin er specielt designet til at analysere klipper og mineraler alene ved hjælp af billeder. CheMin kameraet tager højopløsnings-billeder af omgivelserne, som man dermed kan bruge til at kortlægge mineralogien med. Begrænsningen har hidtil været kalibreringen af kameraet. Men en ny storstilet datamining-undersøgelse af mange tusinder mineral-observationer fra Jorden, har gjort det muligt at forbedre CheMin's opløsning ganske væsentligt, så man nu kan detaljere mineralforekomsterne langt bedre og dermed forstå deres dannelse. Fx nævner forskerne fra Carneige Sciencemineralerne Feltspat og Olivin, som er hovedingredienserne i Basalt (størknet lava). Med de nye detaljeringer kan geologerne udlede under hvilke forhold basalten er dannet.
Curiousity Mars roveren har fundet en "skattekiste" af gelogiske krystaller i et blotlagt lagdelt sedimenti et område derer blevet døbt "jura". Geologerne var interesserede i variationerne og farveforskellene i lagene. Men da de kom tæt på kunne de se en række interessante små stjerne- og V-formede krystaller, som geologerne kender fra søbunde på Jorden.
Der er efterhånden mange indikationer af at der har været flydende vand på Mars, men de varierede lag som udviser 4-10x større variation end man normalts er på Mars, kan ifølge geologerne, afsløre mere præcist hvornår det skete.
Kilde: NASA
Mars's atmosfære er forlængst fordampet ud i rummet fordi den ikke har et magnetfelt som Jorden og Venus. Men siden man for 14 år siden fandt O- ioner og CO2 gasser som lækkede fra Mars, har man ment at det er gasser som løsrives fra Mars af Solvinden.
Men et nyt studie af data fra ESA's Mars Express sonde, viser at de dannes i overkanten af Mars's magnetosfære og at de dermed danner en elektrisk barriere som beskytter Mars mod den værste del af solstrålingen. Resultaterne viser også at gasserne faktisk meget let kan fordampe ud i rummet pga det lave tyngdefelt og at solvinden dermed ikke har så stor en rolle i at de forsvinder ud i rummet som man hidtil har troet. Det betyder også at lette planeter som Mars dermed ikke er så udsatte for stråling fra deres moderstjerner, som man hidtil har antaget skriver ESA
Planetariske forskere fra University College Dublin, University of Cambridge og University of Nantes, har fundet en sjælden "Esker" på Mars; En kløft fyldt med sedimenter ved Mars's ækvator.
En Esker er en smeltevandskanal man som regel finder under gletchere på Jorden. Det er kanaler der dannes af smeltevand fra glecthere som efter vandet er væk, fyldes med sedimenter- grus og sten.
Og det er netop en sådan meget tydelig Esker de har fundet. "Det er almindeligt antaget at gletchere på mellem-breddegrader på Mars altid har været for kolde til at danne smeltevand, fordi temperaturerne på Mars er -55'C. Men vores studie viser at underjordisk vulkansk aktivitet og varme fra isens bevægelser, kan have skabt isolere is-afsmeltninger under nogle af gletcherne" siger PhD forskeren Frances Butcher og fortsætter ".. gletcherne kan have beskyttet liv fra farlig stråling og have skabt beboelige oaser"
Se"..Evidence forGeothermal Controls upon Recent Basal Melting" fra Open University, UK, Harvard mfl
Et uventet kraftigt soludbrud i september måned skabte ikke megte nordlys på jorden, men var rettet den nodsatte vej, hvor den ramte Mars. Maven sonden var lige på rette sted til at observere effekten på Mars, og fandt en uventet reaktion, da hele planeten blev dækket af et globalt Aurora, ifølge NASA