Saturn
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Solsystemet
- Category: Saturn
Studier af billeder af Saturnmånen Titan's nordpol taget juni 2016, viser skyer (blå pile), reflektioner fra søer (røde og lyseblå) og spor der tyder på nedbør/regn (lyserøde pile).
Titans årstider varer 7 år. Da Cassini sonden kom til Saturn var det lige blevet sommerved Titans sydpol. Og dér fandt man skyer, men ingen om nordpolen. Mod slutningen af Cassini-missionen var det midlertidigt blevet sommer ved nordpolen og derfor ledte man efter tegn på skyer der også. Dem mener man spåp at have identificeret nu, skriver American Geophysical Union
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Solsystemet
- Category: Saturn
Analyser af data fra Cassini-sondens sidste ture ind gennem Saturns ikoniske ringe har gjort det muligt at måle masse- og rotationsforholdende med langt højere nøjagtighed end andre metoder. Det har forskerne gjort ved at bruge sonden selv som "pendul" i de sidste 22 tætte kredsløb om Saturn. det har afsløret 2 ting:- Saturns dybere atmosfære roterer synkront med de øverste atmosfærelag helt ned til 9000km's dybde - det er 5x dybere end Jupiters roterende lag
- Saturns ringe er meget lettere end hidtil antaget og kan dermed ifølge forskernes modeller ikke være ret gamle: sandsynligvis kun 10-100 mill. år.
Dermed dannedes Saturns ringe,mens dinosaurerne herskede på Jorden skriver NASA
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Solsystemet
- Category: Saturn
Saturns ringe som har været kendt og beundret i over 300år har ikke altid været der og vil ikke blive ved at være der. Voyager2 sonden opdagede allerede i 1981 at der "regner" vand fra ringene ned på Saturn. Dengang estimerede man at ringene med det tempo, ville kunne holde i 100-300mio år. Men nye analyser med data fra cassibi sonden viser at det er i overkanten og at de højest vil holde 100 mio år De indre ringe vil forsvinde først, så allerede om 10 mio år vil ringene miste meget af deres pragt og blive smallere og smallere skriver NASA
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Solsystemet
- Category: Saturn
Studier af isotop ratioer i Saturnsystemet med data fra Cassinis sondens Visual and Infrared Mapping Spectrometer (VIMS), viser at vandet i Saturns ringe og de fleste af dens måner er lige som på Jorden. Men månen Phoebe adskiller sig fra alle de andre ved at have en væsentligt højere andel af Deuterium (som har 2 Neutroner i brint-kernen) end vores vand og resten af vandet i Saturn-systemet. Samtidigt har Phoebe også en 5X højere andel af kulstof 13 isotoper. Det betyder ifølge forskerne at phoebe er dannet i de kolde ydre egne meget langt ude i Solsystemet og siden være blevet indfanget af Saturn. Man ved ikke hvor langt ude den kan stamme fra; Desværre har man ikke spektroskopiske målinger af Plutos overflade at sammenligne med. for det ville have
kunnet give et fingerpeg, men nu har man en måde at måle objekters oprindelse i Solsystemet på, skriver Planetary Science Institute
Fundet er publiceret på Science Direct
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Solsystemet
- Category: Saturn
Studier af billeder af Saturnmånerne Rgea og Dione, har afsløret serier af farve striber kaldet 'virgae', henover de to måners overflader. Striberne blev afsløret under et studie af kratrene som identificerede en række stråler fra meteornedslag. Men disse linjer er parallelle og har ikke nogen åbenlys forbindelse til kratre.
Striberne er sandsynligvis exogent nedfaldsmateriale fra enten Saturn’s ringe, kometer eller månerne Helene og Polydeuces. Det kan have betydning for beboeligheden af eventuelt exoplaneter, når sådant materiale kan falde ned på dem, skriver Planetary Science Institute