Da New Horizon sonden først så Plutos is-måne Charon, blev forskernbe forbløffede for den var rød! - en meget usædvanlig farve for is.Nu er det lykkedes at komme med en model der forklarer det. I "sommerårtierne" danner der sig en tåge af methan om Charons nordpol som fryser ned om vinteren. Men når sommeren kommer igen fordanmper det, men efterlader et lag af rødlige hyudrocarbonater.
Samtidigt har Chandra detekteret røntgenstråler fra Pluto, som stammer fra Plutos interaktion med solvinden. Det er de fjerneste røntgenstråler man har fanget i solsystemet. Det viser at selv Kuiperbælte asteroider vil være påvirket af sollyset. og dermed ike helt så kometagtige, som man hidtil har forventet
Da Dawn sonden kom i kredsløb om dværgplaneten ceres, fandt man hurtigt et usædvanligt 5km højt stejlt bjerg som blev døbt Ahuna Mons. Analyser af Ahuna på baggrund af spektroskopiske data og 3D modeller som dem i videoen, viser ifølge forskerne at det er en is (Cryo)vulkan. Materialet er en blanding af saltvands-is og mudder
Dels er forskerne overraskede over at finde at den er af nyere dato, men også over at den overhovedet er der; Bjerge opstår rent geologisk kun i forbindelse med pladetektonik eller meteornedslag. Men Ahuna er en såkaldt dome (kuppel) som er skabt af et indre tryk der har presset materiale op gennem sprækker i overfladen - lidt lige som tandpasta ud af en tube. Når det kan opstå på et legeme som Ceres som ikke er klippeagtigt, er bjerge nok langt mere udbredte i solsystemet end man hidtil har troet.
Dværgplaneten Ceres er egentlig en stor asteroide i det indre asteroidebælte. Lige nu kredser Dawn sonden om den, men ved at kombinere billeder fra Dwan med UV billeder fra Hubble og sammenligne dem med laboratorieanalyser, har man kunnet identificere Svovl, Svovldioxid og kulstof i form af grafit på Ceres.
Det er første gang man har fundet disse stoffer på asteroider og de tilskrives også nyere meteorinedslag på Ceres. WDet er bemærkelsesværdigt at der er kulstof som ikke ville holde længe af sig selv, spredt ud iver dens overflade - det fortæller os at den har været udsat for forvitring i mange år" siger Faith Vilas
Nye geologiske undersøgelser af Ceres, baseret på gravitionelle målinger - dvs tyngdekraften lokalt over småplanetens overflade - viser at den er lagdelt som man allerede havde forventet, men grænserne mellem lagene ikke så skarpe som i Jordens, Venus og Mars indre.
Målingerne bekræfter også at den har opnået det der hedder "hydrostatisk equilibrum", hvilket vil sige at dens indre er fleksibel nok til at dens form er præget af dens rotation, som netop var et af kriterierne for at kalde den en småplanet, fremfor bare en asteroide, som er en frossen stenklump. Geologisk kan man sige at dvs at dens runde form ikke bare er et tilfælde, men at den er "formet rund" som en rigtig planet. Målingerne viser også at bjergtoppe og presser lagene under den ned..
Den 1000km store dværgplanet Ceres som ligger midt i det indre asteroidebælte, ligger så udsat at den burde have 10-15 store kratre over 400km i diametre. Alligevel har den kun et enkelt 250km stort krater?! Nogle teorier går på at Ceres kan have været dannet langt ude i solsystemet og er indfanget i dens nuværende bane - Men selv da burde Ceres stadig have flere store kratre. Men med Dawn sondens kortlægning af Ceres har man fundet mindst 3 store fordybninger (kaldet planitiae) på op til 800km. De er til gengæld så oversåede med mindre kratre, at forskerne nu mener at de er rester af gamle kratre der er blevet udvasket af mindre yngre kratre