Selvom Voyager sonderne som blev opsendt for 42år siden nu er godt 22 mia. km fra Solen, sender de stadig lidt data tilbage til Jorden. Og da Voyager 1 er lige udenfor Heliospausen, som Voyager 2 stadigt er inde i, kan man ved at sammenligne data fra de 2 sonder, se hvor meget og hvordan Heliospausen interagerer med og bremser interstellar kosmisk stråling.

Studier af chokbølgen fra et soludbrud som nåede Voyager2 i 2012, nåede Voyager 1 3,6 mia km længere ude 4 måneder senere kunne forskerne beregne lydens hastighed i Heliospausen til ca. 300km/s (1000x hurtigere end på Jorden). Men det overraskede dem at se at den interstellare stråling faldt i alle retninger inde i heliospausen (Voyager2) da chokbølgen passerede, mens den udenfor kun faldt vinkelret på magnetfeltet i området udenfor (Voyager1). Forskerne kan ikke forklare denne asymetri, men den siger noget om hvordan den interstellare stråling interagerer med solsystemets yderste barriere.
Det er ikke kun vigtigt i forståelsen af solsystemet, men også for viden om dynamikken generelt udenom stjerner og planetsystemer skriver NASA's Voyager-sitet