Venus
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Solsystemet
- Category: Venus
Venus er et af de mest ugæstfrie miljøer i nærheden, med en atmosfære af CO2 og svovlsyre, 460'C temperaturer og et tryk ved overfladen der svarer til trykket 3km under havets overflade på Jorden.Men højere oppe i atmosfæren er trykket og temperaturen laver, så flere har spekuleret på, om der kan være mikroorganismer i Venus atmosfære.
Og nu har engelske forskere fundet signaturer efter giftgassen Phosphin (PH3).
Det bemærkelsesværdige ved fundet er ikke selve gassen, men det faktum at det på Jorden dannes af bakterier og at man ikke kender nogen geologiske/atmosfæriske processer som kan danne det; Altså en meget stærk biomarkør. Der kan altså gemme sig mikroorganismer i Venus's skydække skriver ESO.
Men der kan dog være hidtil ukendte mekanismer på spil som danner phosphinen, så der skal flere beviser til før man kan være sikker.
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Solsystemet
- Category: Venus
Selvom dagene i Corona-isolation kan føles lange, er det meget længere på Venus, hvor en dag - dvs planetens rotation - varer 243 dage!
men til trods for denne astadige rotation, roterer Venus' atmosfære meget hurtigere end selve planeten. Man har således vidst at Venus atmosfære roterer 60x huirtigere ned selve planeten, men man har hidtil ikke kunnet forklare hvad der driver og vedligeholder denne super-rotation
Astronomer fra Hokudai universitetet har studeret data fra den japanske Akatsuki sonde der kredser om Venus,og har ved at følge IR og UV data kunnet følge de termiske bevægelser i atmosfæren. Og de bemærkede tydelige temperaturforskelle på forskellige breddegrader, som ikke kan forklares uden en nord/sydlig vind-rotation. Umiddelbart tydede det på vindbevægelser på tværs af breddegraderne, som burde svække og bremse de voldsomme vestlige vinde. Men de bemærkede også en langsom meridional bevægelse, som de kunne relatere til de voldsomme vestgående vinde; Når vindene presser varm luft om på den koldere natside, skabes et tryk op over polerne, som laver de nord/sydlige vinde.
Det fungerer med andre ord som et atmosfærisk tidevand, som holder de voldsomme ækvatoriale vinde ved lige, skriver forskerne under titlen Atmospheric tidal waves maintain Venus’ super-rotation
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Solsystemet
- Category: Venus
Da Merkur-sonden Messenger i 2007 passerede Venus i en fly-by manøvre, testede forskerne flere instrumenter på planeten - bla. et neutronspektrometer. Da det ikke var 'rigtige' data, blev de først ved et tilfælde analyseret nogle år senere.
Nitrogen er det næst-mest almindelige molekyle i Venus' atmosfære. Men på trods af det, har 13 Venus-sonder ikke været istand til at måle det i atmosfæren og især ikke i lagene 60-90km over overfladen. Men en forsker fra John Hopkins University huskede en gammel artikel fra 1962, som viste at nitrogen er god til at samle løse neutroner. Og da Messengers neutronspektromegter havde et godt kig ned i Venus atmosfære, studerede han kalibreringsdataene nøjere og fandt ganske rigtigt større mængder neutroner i de mellemste atmosfære-lag.
Så ved at lave simulationer af scenariet, fandt han det bedste match ved 5% af volumenet i 60-90km laget og har dermed kunnet løse et 50år gammelt mysterie, skriver JHU i artiklen '“Lucky” MESSENGER Data Upends Long-Held Idea About Venus’ Atmosphere'.
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Solsystemet
- Category: Venus
Venus er ikke særlig beboelig, med temperaturer på 462'C, et evigt skydække og svovlholdig atmosfære - et miljø som får Dantes inferno til et ligne en feriekoloni!Men simulationer af Venus som er præsenteret på en konferenece, viser at hvis der har været vand på Venus, som der er på Jorden og Mars, kan den have været dækket af hav, med temperaturer på omkring 20-50'C, indtil en begivenhed for 700-750mio år siden, udledte store mængder CO2 til atmosfæren og formede den Venus vi kender idag.
Simulationerne som har fokuseret på forskellige niveauer af vand på overfladen og sammenlignet med Jordens vandindhold, er lavet som 3D vand-cirkulationsmodeller. Et centralt element i Venus's klima er at Solen i sin tidlige historie var koldere og mindre aktiv end idag. Dermed kan Venus atsmosfære og magnetfelt have beskyttet den et langt stykke hend ad vejen, indtil drivhuseffekten fik overtaget.
Der er dog 2 usikkerheder i analyserne: Dels hvor hurtigt Venus kølede af efter dannelsen, så den kunne huse vand og dels hvor hurtigt begivenheden for 700-750 mio år siden var, eller om det bare var den sidste i en serie af langsomt opvarmende faktorer.
"Vores hypotese er at Venus kan have haft et stabilt klima i milliarder af år. En nær-global begivenhed var ansvarlig for dens transformation fra et Jordlignende klima til det helvedes-hul den er idag" siger Michael Way fra Goddard Institute for Space Science ifølge Europlanet Society
Analyserne kan have betydning for opfattelsen af indre exoplaneters beboelighed slutter de.
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Solsystemet
- Category: Venus
Læs mere hos ESA