Da den 340m store asteroide Apophis blev opdaget i 2004, skabte den stort postyr i medierne, fordi man kunne beregne at den ville komme MEGET tæt på Jorden i 2029 og 2036, hvor den ville passere Jorden i kun 32.000km afstand! (1/12 af afstanden til Månen). Dermed beregnede man en 2,7% risiko for at den vil ramme Jorden!
Men beregninger af dens bane, baseret på radarmålinger fra begyndelsen af marts måned, som målte dens position ned til 150mm nøjagtighed, har ifølge NASA præciseret dens bane så meget at man har usandsynliggjort et nedslag i 2029 og 2036. Der er dog stadig en lille risiko i 2068
Men en anden spændende ting er hvordan Jorden vil påvirke dens bane. Den har idag en Atene-klasse bane med en ellipse på 0,92,men forventes at skifte bane efter passagen, så den istedet bliver en Apollo-klasse asteroide.
Under passagen i 2029 vil den bevæge sig over Stillehavet, Afrika og Altanterhavet, med en hastighed på 0,6grader/minut og lyse ved magnitude 1 skriver NASA. Den burde dermed være synlig fra det sydlige Europa.
Passagen er desuden en "gratis" mulighed for at studere en asteroide tæt på uden at skulle opsende dyre rumsonde,
Astronomer fra Iowa State University som i 2013 viste hvordan store klumper i unge galakser spredes og fordeles, har arbejdet videre på deres modeller, og med samme modeller vist hvorfor modne spiralgalakser næsten altid har en meget jævnt spiralstruktur (Som billedet af NGC4921 herover)
Deres tidligere simulationer viste hvordan "nyfødte" galakser udvikler sig. Men stjernerne fødes altid i stjernedannelsesklumper. De har derfor vist hvordan sådanne store-, såvel som mindre grupper af stjerner, vil spredes jævnt omkring galaksearmene, af tyngdepåvirkninger fra massive interstellare gas/støvskyer, skriver de i artiklen "..model determine how disk galaxies evolve so smoothly fra ISU