Alt hvad vi ved om Solen, er hvad der sker på dens overflade og øvre atmosfære. Men alt hvad der sker på overfladen er kun toppen af hvad der sker inde i Solen; "Solen er som en rund gryde kogende vand" sammenligner forskeren Loren Matilsky fra Colorado Boulder University, som har lavet en ny model af Solens indre cyklus, for at forklare Solens 11årige solpletcyklus og især hvorfor den sidste cyklus har været lidt anderledes.
Hidtidige modeller har sagtens kunne forklare den 11årige solcyklus, men ikke de længere cykler og heller ikke de sidste variationer.
Det kan Loren og Matilskys også, men når de kørte simulationen over længere tid, skete der noget hvert 100år, hvor Solpletterne samlede sig på den ene halvkugle over et par solcykler og derefter skiftede til den anden halvkugle; Dvs at de største solpletter grupperede sig på den ene side af ækvator, for så at skifte til den anden
Og netop dét har man enkelte gange observeret på Solen. Det kan dermed have enten nogen eller stor betydning for forståelsen af hvad der sker "nede i gryden", men det skal der flere simulationer til at afgøre skriver de på Colorado.edu
Studier med det svenske 1m solteleskop på de Kanariske øer, har afsløret at magnetfeltet lige over Solens synlige atmosfære er 10x kraftigere end man hidtil har antaget. Det svenske solteleskop kan studere meget små detaljer på Solens overflade, men har også et meget begrænset synsfelt. Det var et heldigt valg af en solplet under et 10dage langt og meget voldsomt soludbrud som afslørede hvor stærke magnetfeltet på Solens overflade er, skriver Queens University Belfast
Ved at kombinere data fra LOFAR (Low Frequency Array) radioteleskoperne med billeder fra flere rumteleskoper, er det lykkedes Finske forskere at vise hvordan Solvinden accellereres og spredes ud fra Solen.
Hidtil har man ment at solvindene blev udsendt fra soludbrud, men har ikke helt kunne forklares, hvordan vinden bliver spredt og accellereret op på vej ud fra Solen.
Solvinden stammer naturligvis også fra Soludbruddende, men de tager faktisk en stor omvej i et bælte om Solen, hvorfra den varme plasma accellereres op fra flere punkter i et bælte som Solen Skriver Helsinki University.
"Vores resultater giver et overraskende detaljeret billede af hvordan solstormene bevæger sig væk fra Solen og hvor partiklerne accellereres op til hastigheder nær lysets" siger Dr Diana Morosan, hovedforfatter på artiklen som er publiceret i Nature Astronomy
Analyser af billeder taget med NASA's IRIS sol-rumteleskop (Interface Region Imaging Spectrograph), har afsløret et hidtil uset fænomen på Solen; Bobler af ekstrem varm plasma som sendes ud i Solens ydre atmosfære fra soludbrud.
Man har i 150år vidst at Solens ydre atmosfære (koronaen) er flere millioner grader varm og dermed meget varmere end dens overflade som kun er 5300grader varm. Men prævis hvordan den bliver så varm har man aldrig kunnet sætte fingeren på. Der har været 2 teorier; Enten Nano-soludbrud eller elektromagnetisk stråling.
Men det nye fund antyder at det kan være en kombination af flere processer der gør det og dermed både de små soludbrud, elektromagnetisk stråling og andre processer som disse små plasmakugler.
Præcis dette spørgsmål er en af de ting forskere håber at den nyopsendte skriver NASA
I 70 år har man betragtet Soludbrud (CME) som store buer af materiale der hæver sig op over Solens synlige overflade som enorme buer.
Men nye undersøgelser af 15 år gamle data af 21 CME'er, fra de to NASA-satellitter 'Wind' og 'ACE', som dengang var langt fra hinanden og dermed gav et stereoskopisk 3D billede af Solen, viser en anden form; "..enten består de af mange mindre buer, eller de har en helt anden form" skriver skriver University of New Hamshire
Analysen er publiceret i Astrophysical Journal.